Tju-bang på biblioteket
Naturvidenskab er forunderlig, fascinerende og relevant! Se det selv på Hjortespring Bibliotek lørdag d. 2. oktober kl. 12
DTU ScienceShow stiller med to studerende fra Danmarks Tekniske Universitet, som underholder med eksplosioner, farver og gode historier.
Med udgangspunkt i dagligdagen laver de forsøg, der går lidt videre, end hvad man normalt oplever. På den måde får du et inspirerende indblik i de fænomener, du ser omkring dig.
Showets præcise indhold er en overraskelse, men ved du, hvor højt en skumpølse kan sprøjte? Hvordan væsker kan skifte farve? Og hvordan man kan få skumfiduser til at knase?
Vi lover dig svar på disse og andre spørgsmål, som du slet ikke vidste, du havde!
Ingen tilmelding!

