Forside » Børn » Arrangementer for børn » Fifa-konkurrence » Hård dyst mod Gellerup
Handlinger tilknyttet webside

Hård dyst mod Gellerup

I dag blev syvende runde af E-ligaen spillet på Herlev Bibliotek. Herlevs drenge førte efter nogle gode præstationer ligaen. Men modstanderne åndede os tungt i nakken, og der var derfor ikke plads til tåbeligheder mod dagens modstander fra Gellerup.

FodboldFørste kamp - Mohamed

Første kamp spillede altid stabile Mohamed for Herlev. Mohameds spillestil er brasiliansk, med lækre tekniske detaljer og flotte langskud. Det var da også en lækker teknisk detalje der bragte Mohamed og Herlev på 1-0. Et lob fra kanten af feltet sejlede smukt over målmanden og ind i netmaskerne.
Jubelen varede dog ikke længe. En friløber kort efter til Gellerup førte til 1-1, og kort efter det scorede Gellerup til 1-2. Av av….. Han var dygtig. Et niveau over alle andre vi havde mødt hidtil.
Mohamed måtte tage sig sammen – og det gjorde han.
2-2-målet blev scoret på endnu et flot langskud, mens kampens sidste to mål, var resultatet af flot gennemspil.
En flot 4-2 sejr til Mohamed og Herlev, og en god begyndelse på runden.

Anden kamp - Mustafa

Anden kamp spillede Mustafa for Herlev. Mustafas spil er mere kontrolleret. Der er knap så mange tekniske detaljer, men til gengæld også et bundsolidt forsvar.
Dette bundsolide forsvar holdt 0-0 ved pausen, i en halvleg med få chancer. Anden halvleg fortsatte i samme spillestil, men med et enkelt afbræk. Et lettere pres fra Gellerup blev desværre omsat i en scoring der blev kampens eneste.
En 1-0 sejr til Gellerup i en kamp der viser hvor barsk fodbold også kan være, når heldet ikke lige er på ens side på dagen.

Tredje kamp - debutanten Atef

I tredje kamp stillede Herlev op med debutanten Atef.
Men det var tydeligt at det kun var i E-ligaen at Atef var debutant. Han viste fra start flot spil og dominerede sin modstander langt tilbage på banen. Og som en helt naturlig udvikling på dette pres, fik Gellerup lavet selvmål. 1-0.
Presset fortsatte herefter ufortrødent, og midt i første halvleg befandt Atef sig pludselig foran et frit mål. En afslutning helt op ad stolpen vidner om den høje klasse, Atef havde gennem hele kampen.
For hvorfor skyde midt i målet, når man kan skabe spænding på tilskuerrækkerne, ved at placere bolden i neglebidende tæt afstand til stolpen.
Men det gode spil kunne ikke holde hele vejen. I starten af anden halvleg fik Gellerup reduceret til 2-1 på en lidt tilfældig chance, og fik herefter blod på tanden. Angreb mod angreb bølgede ned mod Herlevs mål, og specielt slutminutterne var lidt for spændende.
Flot forsvarsspil gjorde dog at Atef kunne hive en 2-1 sejr i land.
Flot af debutanten over alle debutanter (som holdkammeraterne titulerede ham)

Fjerde kamp - debutanten Simon

Den fjerde kamp spillede en anden debutant for Herlev. Simon, der hidtil har været førstereserve, skulle vise sit værd på den store scene.
Et slutresultat på 0-6 til Gellerup viser dog alt om hvordan det gik.

Med to sejre og to nederlag blev den samlede kamp 2-2 og et uafgjort resultat, blev dikteret sportsjournalisternes tabeller.
En spændende runde, og endnu en flot præstation af Herlevs drenge der holder deres status som ubesejret.

Malurt i bægeret

På Herlev Bibliotek ved vi godt at man ikke skal pege fingre eller sende uretmæssige anklager af sted.
Men når det er sagt……
Så har vi Gellerup mistænkt for at stille op med samme spiller til alle fire kampe. Herlevs spillere påpegede flere gange hvordan niveauet var det samme gennem alle kampene. Ligesom det  var tydeligt at de samme løbemønstre og afleveringer gik igen.
Vi håber ikke at det er sandt, da reglerne dikterer at E-ligaen er et holdspil, hvor fire kampe skal spilles af fire forskellige spillere.

Sidst opdateret 26/08 2010 09:16
Søg



Aftal en tid

Send os dit spørgsmål i forvejen og få ½ times vejledning af en velforberedt bibliotekar