Forside » Inspiration » Månedens læser
Handlinger tilknyttet webside

Månedens læser maj 2012

Månedens læser på Hjortespring Bibliotek er Sinne Hors, frivillig lektiehjælper på biblioteket

1. Hvilken bog er den bedste, du har læst?

Jeg har læst mange gode bøger, så jeg synes ikke, jeg kan pege på én, der er bedst, men kig på listen nedenfor. Det er nogle af de bedste, jeg har læst i de seneste år.


2. Hvad er en god bog for dig?

En god bog handler om menneskers måde at leve på, i forskellige tider, på forskellige steder og under forskellige vilkår. Og så skal den være skrevet, så man er spændt på, hvad der sker 10 sider længere fremme.Sproget skal være fortællende og nuanceret, så jeg kan se/ føle / forstå det, der skrives om.

 

3. Hvordan finder du frem til de bøger, du vil læse?

Jeg får ofte inspiration til læsning på bibliotekets udstilling af nyindkøbte bøger. Desuden ser jeg anmeldelser forskellige steder og får ideer fra venner.

 

4. Hvilken genre foretrækker du?

Jeg læser mest romaner

 

5. Hvorfor læser du bøger?

Jeg hygger mig, når jeg læser en god bog, jeg får mange ”oplevelser ”, og jeg bliver klogere på mange ting.

 

6. Anbefalinger
 

Aase Schmidt: "Historien om mit hjerte;" Hanne Vibeke Holst: "Kongemordet;" Kirsten Thorup:"Ingenmandsland;" Jette Drewsen:"Det inderste råstof;" Kristin Baldursdottir:"Karitas uden titel;" Kim Leine:"Kalak;" Kathryn Stockett:"Niceville;" John Irving:"Sidste nat i Twisted river;" Amitav Ghosh:"Tidevandslandet"

 

Sidst opdateret 10/05 2012 18:20
Søg



Aftal en tid

Send os dit spørgsmål i forvejen og få ½ times vejledning af en velforberedt bibliotekar