Forside » Nyheder » Nu kan du læse alle gamle avisartikler fra Politiken og Ekstra Bladet på nettet
Handlinger tilknyttet webside

Nu kan du læse alle gamle avisartikler fra Politiken og Ekstra Bladet på nettet

Alle abonnenter har adgang til arkivet. På Herlev og Hjortespring Bibliotek kan du bede bibliotekaren logge ind

Uddrag af Politiken omtale af det nye arkiv:

Som de første aviser i Danmark, er Politiken og Ekstra Bladet i fuld gang med at digitalisere avisarkivet.

Det betyder, at aviser helt tilbage fra 1884 og frem til i dag nu bliver tilgængelige i nøjagtigt det udseende, de blev udgivet i.

Hidtil har avisarkivet kun været tilgængeligt på mikrofilm og som store indbundne årgange, der kun blev brugt af professionelle researchere. Man kunne ikke søge efter tekst, og aviserne kunne ikke læses hjemme hos en selv. Men det bliver muligt nu.

Skelsættende år er tilgængelige nu
Idemanden til projektet er bladsalgsdirektør Ole Sloth, Ekstra Bladet. Han siger:

»Med digitaliseringen præsenterer vi på skærmen en nøjagtig kopi af papiraviserne. Vi bryder skellet mellem papir og internet og gør det let at købe og læse en udgave, der fra forside til bagside er identisk med papirudgaven - endda med flere søgefunktioner«.

I denne uge er de første års aviser gjort tilgængelige, idet de to aviser har udvalgt udgaver fra skelsættende år: 1884, 1904, Første Verdenskrig (1914-1918), Anden Verdenskrig (1940-1945), 1956, 1968, 1972 og 1992.

De to aviser var i forvejen tilgængelige på nettet i årene 2002-2009. Projektet ventes færdiggjort inden sommeren 2010.

Sidst opdateret 15/12 2009 13:28
Søg



Aftal en tid

Send os dit spørgsmål i forvejen og få ½ times vejledning af en velforberedt bibliotekar