Resultater fra spørgeundersøgelse om Herlev-Bibliotekernes værdier
Herlev-Bibliotekerne udarbejdede i 2008 en vision og et sæt værdier, som efterfølgende blev vedtaget af Børne- og Kulturudvalget. Værdierne fungerer som pejlemærker for bibliotekernes daglige betjening af borgerne og viser retningen for udviklingen af bibliotekerne.
Visionen for Herlev-Bibliotekerne lyder:
Et åbent og dynamisk frirum, der understøtter personlig udvikling, læring, kulturel aktivitet og deltagelse i den demokratiske samfundsdebat.
De 4 værdier er:
- Dynamik
- Åbenhed
- Kvalitet
- Neutralitet
I efteråret 2009 foretog Herlev-Bibliotekerne en spørgeskemaundersøgelse om borgernes syn på, hvordan biblioteket lever op til de 4 værdier. Et bredt udsnit af Herlevs borgere fik tilsendt et spørgeskema, og vi vil gerne sige tak til de mange, som gav sig tid til at udfylde spørgeskemaet. Resultatet vil være et godt afsæt for en tættere dialog med bibliotekernes mange forskellige målgrupper, brugere såvel som ikke-brugere, og for igangsættelse af mere målrettede undersøgelser på relevante felter.

