
Om dette event
Himlen, stjernerne og historierne
Nattehimlen er et fantastisk syn. Tager man uden for byen, væk fra dens lys og lygtepæle, kan man se flere tusinde stjerner, mælkevejen, planeter, månen og endda andre galakser, bare med øjnene, helt uden at bruge en kikkert.
Det kan blive helt overvældende, og der er så meget, at det kan være utroligt svært at finde rundt, hvis man vil finde noget helt bestemt.
Det er grunden til at mennesker, sandsynligvis helt tilbage fra stenalderen, har brugt stjernerne som punkter til at skabe mønstre: stjernebilleder. De kunne bruges som vejvisere, kalendere og ikke mindst som udgangspunkt for fantastiske fortællinger.
Astrofysiker og museumsinspektør Lars Occhionero fortæller om stjernebillederne, hvordan man kan bruge dem til at finde rundt og nogle af de historier, som knytter sig til dem.
Fra cirka seks år.
Se også:
Lys på himlen, tirsdag 14.03. kl. 19.00-21.00 (for voksne)