
Om dette event
Tid
14:00 - 14:45
Pris
Gratis
Bibliotek
Lyt til træerne – fortællekoncert
Oplev musikforestilling om Papirskoven og kaninerne Zig og Zag.
Skrædderkaninerne Zig og Zag har arbejdet alt for meget alt for længe. Da de endelig er færdige, hører de en lyd. Er der nogen, der kalder på dem? Eller er det en sang? Draget af lyden går de ind i Papirskoven, hvor træerne har en hemmelighed.
Papirskovens univers er baseret på tre billedbøger og skabt af Marie Priem, der er forfatter, illustrator og sanger.
I tæt samspil med saxofonist og sanger Karen Duelund Guastavino og pianist Louise Schrøder bliver Papirskovens finurlige og eftertænksomme univers levende i denne forestilling.
Ord, sang og musik fanger børn tre-seks år og deres voksne ind i fortællingen.
Husk billet til både børn og voksne.