""

Om dette event

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Lokalitet
Ude i naturen
Målgruppe
Sektion
Abonnér på kalender

Opdag verden med biblioteket

Tag familien med på en aktiv opdagelsesrejse til spektakulære steder på jorden og vind spændende præmier

Hver uge i sommerferien guider vi til nye oplevelser i Polen, Turkmenistan, Nepal, Indien og mange andre steder. Det eneste I skal gøre er at deltage som familie og bevæge jer for at nå frem til de forskellige destinationer! 

Vores rejse er 18.600 km. lang – vi starter i Herlev og slutter i Indonesien! Al bevægelse tæller – cykling, gang, løb, rulleskøjter og hvad I ellers gør sammen. 

Når sommerferien er slut, har vi tilsammen tilbagelagt hele 18.600 km.! Håber vi :-)

Skriv til Louise lohs@herlevbibliotek.dk og tilmeld din familie inden den 26. juni, hvis du vil være med fra start, men ellers senest den 10. juli. Opret derefter jeres familie på LogReps. Selve udfordringen starter mandag den 28. juni og slutter søndag den 8. august.

Hver gang I bevæger jer, kan I logge jeres aktivitet og løbende se, hvor langt vi er nået. I kan desuden se, hvem der bevæger sig længst, og der vil både være en præmie til den familie, der har bevæget sig længst OG en præmie hver uge, som uddeles ved lodtrækning. 

En gang om ugen vil I på mail modtage et brev fra jeres rejseleder med information om jeres rejse og de spændende steder, vi oplever undervejs. Hvem ved, måske finder I inspiration til en rigtig rejse.

Vi håber, I vil være med til en sommer med masser af bevægelse og konkurrence – vi glæder os til at agere rejseledere. 

LAD LEGENE BEGYNDE!