Om dette arrangement

Tid
19:30 - 22:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
Abonnér på kalender

Elektroland - molekyler og kulstof

Elektroland er 2730 Demotekets tilbagevendende aften med fokus på elektronisk musik.

”Molecules and Carbon” er et af de rigtig gode numre fra det svenske synthpopband Machinista, som besøger Elektroland i år. Sangteksten beskriver livet som et mellemrum bestående af molekyler og kulstof, og dét skriver sig lige ind i bibliotekets sæsontema "Mellemrum".

Årets program er:

19:30                  Fake The Envy
20:30                  Machinista
21:30                  AEX

Machinista er svensk, mørk, elektronisk pop, når det er bedst. Duoen består af John Lindqwister, vokal og tekst, og Richard Flow, synthesizers og machines.

Fake The Envy er en københavnsk trio, som blev dannet i 2001. Den består af Kristian Krøll, Kent Ricard Petersen og Jonas Gudjonsson.

AEX er en yderst dansabel elektroduo fra København bestående af sanger Laura Noszczyk og musiker/producer Steffen Rasmussen.  Duoen blev dannet i 2017.

 

En del af Herlev Festuge 2019.

Se mere på Facebook.