""

Om dette event

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
Sektion
Abonnér på kalender

Produceraften – beta

Få tips om musikproduktion og feedback fra andre producere

Beta-konceptet er simpelt!

Mød op med et projekt du arbejder på for tiden, præsentér det kort for gruppen og brainstorm med publikum om, hvad der skal til, for at du får bragt det tættere på målstregen. Måske føler du din basgang halter? Måske der er for lidt variation i arrangementet? Eller der mangler måske et musikalsk element, der kan løfte nummeret til næste niveau.

Eller måske vil du bare høre resten af gruppen om, hvordan man opnår en bestemt effekt i programmet?

Du bliver klogere på andres arbejdsmetoder og går hjem med inputs, du ikke kan google dig til.

Desuden får du nogle lyde med hjem, som du kan arbejde med til næste beta-event i foråret 2022.

Vi har 6 pladser til personer/grupper, som vil være med til at udvikle deres egen og andres musikproduktion.

Hvis du er musikproducer eller musiker, der indspiller din egen musik, er vores produceraftener nok noget for dig!
Produceraften er musikkens svar på læse- og skrivegrupper. Her diskuterer vi musikproduktion fremfor skønlitteratur.

Følg med på herlevbibliotek.dk eller på 2730 Demoteket, hvor vi løbende præsenterer indholdet af vores Produceraftner.