Om dette event

Tid
19:00 - 21:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
Abonnér på kalender

Produceraften i 2730 Demoteket i november

Tips om musikproduktion og feedback fra professionelle

Hvis du er musikproducer eller musiker, der indspiller din egen musik, er vores produceraftener måske noget for dig!

2730 Demoteket står i samarbejde med pladeselskabet Black Note CPH for musikkens svar på læse- og skrivegrupper.

Demoteket præsenterer BETA-konceptet: Kom og bliv klogere på andres arbejdsmetoder, inspirer hinanden og gå hjem med inputs, du ikke bare kan google dig til.

Mød op med et projekt, du arbejder på for tiden, præsentér det kort og brainstorm med resten af gruppen over, hvad der skal til, for at du får bragt det tættere på målstregen. Måske føler du, din basgang halter, måske er der for lidt variation i arrangementet, eller der mangler et musikalsk element, der kunne løfte nummeret til næste niveau.

Hver deltager får nogle lyde med hjem, som de kan arbejde med til næste Beta-event i foråret 2020.

Vi har seks pladser til jer, som vil være med til at udvikle egen og andres musikproduktion.

Vi giver et stykke pizza.

Følg med på herlevbibliotek.dk eller 2730 Demotekets Facebook-side.