Nyt fra biblioteket

Stor fotoudstilling: Fang Din By

Oplev udstillingen “Fang Din By” med vindere af DACs internationale fotokonkurrence. Se også mange af de lokale bidrag fra Herlev på biblioteket

Af Alberte Kjær

Tags

foto udstilling

Med et øget fokus på bæredygtighed i byerne må vi også forsøge at se det smukke i det gamle og genbrugte, den vilde natur eller det bæredygtige nybyg.  

Under temaet “En ny skønhed” har amatørfotografer fra hele Europa taget billeder af deres by og forsøgt at indkapsle bud på en ny definition af skønhed.  

En kompetent jury har i alt udvalgt 56 smukke fotos fra både den åbne konkurrence og en skolekonkurrence, som kan ses uden for hovedbiblioteket fra den 23. juli til og med Herlev Festuge med sidste dag den 1. september. 

Læs mere om konkurrencen og udstillingen her.
 

Lokale fotos har egen udstilling 

Herlev Bibliotek har i år samarbejdet med Dansk Arkitektur Center (DAC) om udstillingen “Fang Din By”. Derfor havde vi i foråret besøg af en fotograf, som i en kombineret byvandring og workshop gav Herlev-borgere tips og tricks til at tage gode billeder.  

Det kom der en masse smukke billeder ud af, og vi har fået lov at udstille billeder fra Billedskolens kunsthold samt 4.D på Kildegårdskolen.  

De udvalgte, lokale fotos er udstillet på biblioteket i samme periode som den udendørs, internationale udstilling: den 23. juli til og med 1. september.  

Foto: "Dråberne" af Marcel, 4.D Kildegårdskolen.
Foto: "Tanker" af Robert, 4.D Kildegårdskolen