Om

Biblioteket Kilden er bibliotekets filial i det nordlige Herlev. En daglig kilde til viden, sociale møder, inspiration og kulturoplevelser – og samtidig skolebibliotek for Kildegårdsskolen, hvor biblioteket er placeret.

Biblioteket Kilden har udvidede åbningstider, så du kan besøge biblioteket, når det passer dig klokken 08.00-22.00 på hverdage og klokken 10.00-17.00 i weekenden. Du skal blot være oprettet som låner og bruge dit sundhedskort til at lukke dig ind, så er biblioteket åbent for dig.

Bibliotekets personale står klar til at hjælpe dig mandag-torsdag klokken 12.00 til 17.00 og fredag klokken 12.00-14.00. 

Biblioteket byder på et udvalg af fag- og skønlitteratur, film, magasiner, aviser og meget andet til både børn og voksne. Du kan også bestille materialer fra hovedbiblioteket på Herlev Bygade eller helt andre biblioteker til afhentning på Biblioteket Kilden.

Biblioteket Kilden er også rammen om en række events som foredrag, barselscaféer og workshops. Følg med i bibliotekets aktiviteter og tilbud her på hjemmesiden eller følg Biblioteket Kilden på Facebook.