Låneregler

Det er gratis at låne og forny bibliotekets materialer. Her finder du information om lånetid, reserveringer, aflevering, husregler og information vedrørende lån af bibliotekets materialer.


Lån 


  • Alle kan gratis låne og forny.  Et lån kan max fornyes 99 gange.
  • Sundhedskortet bruges som lånerkort. Er du under 18 år, så skal dine forældre en samtykkeerklæring på dine vegne. Læs mere om at blive bruger 
  • Børn og andre, der ikke ønsker at bruge sundhedskortet som lånerkort, kan få et lånerkort. 
  • Sundhedskortet skal vises som legitimation første gang, du registreres som låner og ved udlevering af lånerkort til børn der er oprettet elektronisk hjemmefra.
  • Udenlandske statsborgere og turister uden sundhedskort skal vise pas eller anden ID som legitimation.
  • Ved indmeldelse skal du vælge en pinkode/adgangskode (4 cifre efter eget valg), som skal bruges ved udlån på selvbetjeningsautomater, samt ved brug af bibliotekets online services, f.eks. bestilling eller fornyelse af materialer, netmedier m.v. 
  • Lånetiden er normalt 31 dage. Du kan forny dine lån, også lån fra andre biblioteker, hvis materialet ikke er reserveret til andre lånere. Du kan enten selv forny via bibliotekets hjemmeside, app'en Biblioteket eller ved henvendelse til biblioteket på telefon. 
  • Enkelte materialer kan have en anden lånetid eller kan ikke fornyes. 
  • Ved udlån udskrives en kvittering. Udlånskvitteringen fortæller, hvad du har lånt og dato for aflevering. Ved aflevering kan du vælge, hvorvidt du vil have en kvittering eller ej. Ved udlån på selvbetjeningsautomaterne kan du vælge at få dine kvitteringer sendt til dig på email. 
  • Før afleveringsfristens udløb får du en påmindelse på sms eller email. Servicen er gratis. 
  • Udenfor bibliotekets åbningstid kan du aflevere materialer i postkassen på Herlev Bibliotek.
     

 

Giv biblioteket besked om navne- og adresseændringer, især hvis du skifter emailadresse eller mobiltelefonnummer. 

Du kan selv rette emailadresse og telefonnummer via bibliotekets hjemmeside. Det er dit ansvar, at du er registreret med de korrekte oplysninger.

 

Reservering og besked 

  • Du kan reservere materialer, der er udlånte. Du kan gøre det selv på bibliotekets hjemmeside app'en Biblioteket eller få hjælp af personalet. 
  • Du kan også bestille materialer fra andre biblioteker på bibliotek.dk 
  • Biblioteket sender en besked, når materialet er kommet hjem. Du får beskeden som sms og/eller email. 

For sen aflevering 

  • Afleverer du bibliotekets materialer for sent, skal du betale gebyr efter gældende takst, også selvom biblioteket endnu ikke har sendt en hjemkaldelse. Gebyret beregnes efter afleveringsdato og er ikke afhængigt af antallet af lånte materialer. 
  • Hvis du skylder gebyrer for 200 kr. eller derover, udelukkes du fra at låne.  
  • Det du skylder kan betales via bibliotekets hjemmeside eller ved henvendelse til personalet. 
     

Oversigt over bødetakster

Erstatning

  • Hvis du mister eller beskadiger bibliotekets materialer, skal du erstatte dem. 
  • Er materialet ødelagt, kan det beholdes, når erstatningsbeløbet er betalt. På bortkommet materiale kan du få erstatningsbeløbet tilbage, hvis du afleverer det erstattede materiale i god stand samt kan fremvise en kvittering for betalt erstatning. 

Biblioteket påtager sig intet ansvar for skader, der er opstået på dit maskinel eller programmel i forbindelse med benyttelsen af lånte materialer. 

Husregler 

Brugere, der ikke respekterer god ro og orden eller følger personalets anvisninger, kan bortvises fra biblioteket. Misbrug af biblioteket, dets materialer, lokaler og internetadgang kan ligeledes medføre bortvisning. 

Persondata 

Bibliotekets låneregister opfylder reglerne i “Lov om behandling af personoplysninger”. Oplysninger om dine lån slettes ved aflevering af materialerne. Biblioteket har dog i op til 4 uger efter afleveringen mulighed for at se, hvem der har afleveret et givent materiale. Biblioteket oplyser ikke uvedkommende om andres lån m.v. 

Klagemuligheder 

Klager over bibliotekets tilbud, service m.v. kan rettes til bibliotekschefen Thomas Angermann