Du kan lære om naturen online - men også tage din viden med ud, som dette barn i en park med sin tablet.
Du kan lære om naturen online - men også tage din viden med ud, som dette barn i en park med sin tablet.

Bliv klogere på dyr og natur online

Bibliotekar Lissa Andersson anbefaler et af sine yndlingsmedier, nemlig Faktalink

Når der skal fakta på bordet om natur og dyr, så er min første anbefaling at besøge et af vores fineste netmedier til skolebørn, nemlig Faktalink og Faktalink Light (til de yngre).
Du har adgang via bibliotekets hjemmeside, men også med UNI-login.

Jeg vil især anbefale artiklerne om insekter og truede dyr.
De er begge fra Faktalink Light, så de kan læses fra omtrent 3. klasse.

Artiklerne på Faktalink er altid skrevet af dygtige fagfolk eller journalister, så du kan trygt stole på oplysningerne.
Og der henvises i artiklerne altid til andre kilder, for eksempel i artiklen om insekter til Naturstyrelsen, som har lavet fine foldere til børn. Læs blandt andet "Kanon natur – Insekter".

I disse tider er der også som noget særligt adgang til Danske-dyr.dk med UNI-login. Her er der masser af muligheder for at quizze, lege og lære om dyr.

God fornøjelse!