""
Børnelitteratur 2016

Børnelitteratur 2016

08.12.16
Litteratursidens decembertema er traditionen tro dedikeret til årets bedste børnebøger. En bred vifte af inspiration til hvad du kan læse med dine børn eller børnebørn – og måske også inspiration til julegaverne.

I temaet har vi samlet og udvalgt et udpluk af de bedste bøger til børn inddelt i hhv. pegebøger, billedbøger, læs højt og bøger for de lidt større børn.

Bøgerne i temaet er primært danske og nordiske, men også titler fra andre lande er medtaget. Vi har prøvet at plukke en håndfuld skønne, sjove, skæve, sørgelige, alvorlige og uforglemmelige bøger til dig og dine børn og børnebørn.

Det groteske og det hylemorsomme

Tendenserne i årets udgivelser er brede, der er både de helt gakkede, hylemorsomme, de fantastiske, der foregår i ukendte verdener, de groteske og sørgelige, men også søde og sjove historier. Fælles for alle er dog, at de virkelig har noget på hjerte. De indeholder alle vigtige, universelle emner, som det er godt at få en mulighed for at berøre med sit barn. Samtidig er de fantastisk fint illustreret. Illustrationer af børnebøger kunne faktisk være et helt tema i sig selv – og også i år er der et utal af forunderlige, smukke, skæve og betagende illustrationer til årets børnelitteratur. De er både skæve, søde, sjove, alvorlige, skøre og poetiske. Vi har været så heldige, at få lov at bringe et af illustrator Pia Halses smukke, poetiske illustrationer. Pia Halse har illustreret bøgerne om Tork og hest fra forlaget Jensen & Dalgaard.

I temaet er vi glade for at kunne præsentere en artikel af forfatter Jan Kjær om børnebogsserien Nomerne og hele det særlige univers de udgør. Jan Kjær har haft stor succes med Nomerne, som i år har fået Læringscentrenes Forfatterpris 2016. Serien er ikke bare bøger, men et komplet univers specielt udviklet til børn i alderen 4-7 år, der dog har vist sig også at interessere børn helt op til 10 års alderen. Læs mere om Jan Kjærs tanker bag Nomerne i artiklen Den bedste danske børnebogsserie er ikke en bogserie.

Mange af Jan Kjærs bøger er også at finde på eReolen Go,hvor du også finder mange andre spændende titler til børn. Litteratursiden samarbejder med eReolen om temaet og på eReolen har de udvalgt en håndfuld lister med forskellige gode e-bøger og lydbøger til børn i alderen 8-14 år, der gerne vil læse selv. Der er både en liste med letlæste fagbøger og et par lister med bøger om spændende og alsidige emner som bl.a. fodbold, venner, hverdag og skøre historier om vilde eventyr og modige hverdagshelte. Der er også to lister med hhv. engelske lyd- og e-bøger fra eReolen Global.  

Nu vi er ved det digitale, så finder du også to lister med børnelitterære apps på temaet, nemlig Børnelitterære Apps og De bedste børnelitterære Apps i 2014.

Bedstevenner, pinlige fædre, sultne frøer og brugte hunde

For de allermindste er der flere søde pegebøger. Bl.a. Se – en lille baby af Julia Donaldson, der er en sød pegebog for de små læsere, hvor I sammen finder babyerne der gemmer sig bag flapperne, og hver baby laver fagter, danser, klapper mv. 
Kanin bader af Lena Anderson er et andet bud på en solid førstegangsbog til baby, der vil elske tegningerne af den knuseelskende grå kanin, der bader med sin gode ven. Ida Jessen og Lea Leténs pegebøger om Sille er også skønne, bl.a. Sille tegner rødt, hvor vi møder Sille og storsøster Esther, der tegner med hver sine farve.

Blandt billedbøgerne findes mange fine og finurlige fortællinger med vigtige budskaber til de små poder og mange gode samtaleemner. Der er billedbøger, der både kan læses op og læses selv.

Jeg vil især fremhæve Sallys far er sygt pinlig, hvor vi møder Sallys far, der lyver, prutter og opfører sig som et barn i Thomas Brunstrøms og Thorbjørn Christoffersens sjove billedbøger, der i takt med trenden i børnelitteraturen har faren som primær omsorgsperson. Tåkrummende pinlig er faren, men også svær ikke at holde af.

Listebog af Birgitte Krogsbøll er en bog med lister over alle de ting her i verden, der betyder noget, og dem der betyder knap så meget… Ordnet efter alt fra dejlighed, bredde og højde, drøjde og meget, meget mere. En skøn bog at gå på opdagelse i og enormt smukt illustreret af Mette Marcussen.

Jeg elsker dig hest af Zenia Johnsen og Stine Spedsbjerg er en fin, klassisk historie om en lille pige, der stikker af ud i den store verden, finder en bedsteven og kommer hjem igen. Hvem kan ikke huske bedstevennerne fra barndommen? I dette tilfælde en skøn hest, der skriver et brev til den lille pige. I Hittegods af Oliver Jeffers møder vi også to venner, nemlig en ensom dreng og en hjemløs pingvin, der pludselig en dag står uden for døren. Det er en charmerende og stilfærdig billedbog om venskab og ensomhed til højtlæsning for de 3-6 årige. En enkel historie med plads til samtale om det at føle sig alene og savne en rigtig god ven. Et andet parløb finder vi i Peter Adolpsens Blommeægget, der handler om forskelligheder og det at acceptere og leve sammen på trods af forskelle.  Vi møder et ret fantasifuldt univers, men med genkendelige og vigtige temaer om kærlighed og venskab.

Frøen og fluen af Jesper Wung-Sung er noget helt andet. Her oplever vi en skæv, temmelig grotesk og humoristisk billedbog til højtlæsning for børn fra 4-7 år om frøen med den bredeste mund, der kun drømmer om fluemad. Bogen handler ganske enkelt om det at spise og blive spist set med en frø og en flues øjne. En virkelig spøjs, men herlig synsvinkel på en historie.

De svære ting – også når man er lille

For de større børn op til 12 år har vi også udvalgt et par titler, hvoraf flere er af lidt alvorligere karakter.

Særligt vil jeg fremhæve Når først man har sagt ja af Kenneth Oppel, om hvilken børnebogsanmelder Steffen Larsen har sagt, at det må være den nye Brødrene Løvehjerte. En bemærkelsesværdig god og fin bog om en dreng, der prøver at redde sin meget syge lillebror. En sælsom bog om familie, drømme og kampen for at overvinde sin største frygt.

Alvorlig er også Alberte Windings Når jeg savner min far, der handler om 13 årige Bebel, hvis far er forsvundet og hvis familie går i opløsning. Det er en fin og poetisk roman om sorg, savn, venskab og spirende kærlighed. Uro og splittelse i familien oplevet også Freddy i Dyr med pels og uden af Hanne Kvist. Han flytter ofte med sin mor fra sted til sted og får nye papsøskende og bonusfædre. Derfor ønsker han sig brændende en hund - Derfor er det ikke mærkeligt, at han ønsker sig en hund. Sammen med sin nye ven Eskild laver han en dyreklub, og sammen lægger de store planer. Hunde er populære hos børn – og Elise ønsker sig da også en hund – og det får hun. En brugt en af slagsen – historien får du i Bjarne Reuters Elise og den brugte hund, der er en smuk, poetisk og rørende bog.

Vi kunne have haft endnu flere skønne titler med i temaet, men nu har du fået vores bedste bud og mange af vores trofaste anmeldere har biddraget til temaet med anmeldelser, som i mange tilfælde er baseret på læseoplevelse med deres egne børn.

Find mere inspiration til  børnelitteratur her boernelitteratur_2016.pdf

Vi håber, at du er blevet inspireret til at læse for og sammen med dit barn og få mange dejlige stunder sammen - eller blot har fået gode ideer til de kommende julegaver.

God fornøjelse.

Materialer
  • Billedbog

Julia gemmer sig

Billedbog. Julia leger gemmeleg med mor. Først gemmer Julia sig. Så er det mors tur. Til sidst gemmer de sig begge to og far skal finde dem
Læs mere
  • Billedbog

Julia gemmer sig

  • Billedbog

Ida bliver ked af det

Af Inger Tobiasen (2016)
Billedbog. Ida leger riddere med legekammeraten Kalle, men så bliver de uvenner, da Ida ikke må låne Kalles sværd. En lille historie om at ked af det og hvordan man bliver gode venner igen
Læs mere
  • Billedbog

Ida bliver ked af det

Af Inger Tobiasen (2016)
  • Billedbog

Lotte kan ikke li'!

Billedbog. Lotte synes kålen lugter grimt og ikke vil smage på den. Men hunden Bølle kan godt lide kål og så vil Lotte alligevel godt smage
Læs mere
  • Billedbog

Lotte kan ikke li'!

  • Billedbog

Sallys far er sygt pinlig

Billedbog. Sallys far er meget pinlig. Men Sally giver far en lærestreg
Læs mere
  • Billedbog

Sallys far er sygt pinlig

  • Billedbog

Den forkerte bog

Af HuskMitNavn (2016)
Pegebog. Rød er blå, og sur er glad i denne bog, hvor nat også er dag. Hvad er forkert? Hvad er rigtigt? Hvad er modsat?
Læs mere
  • Billedbog

Den forkerte bog

Af HuskMitNavn (2016)
  • Billedbog

Trutmund og frømand : 24 små historier om at kysse

Billedbog. Der var engang en prinsesse, der kyssede en frø. Sådan starter 24 små kyssehistorier, men de har alle vidt forskellige slutninger, for frøen bliver ikke altid bare til en frø
Læs mere
  • Billedbog

Trutmund og frømand : 24 små historie...

  • Billedbog

Listebog

Billedbog med lister over alt muligt. Ting med rødt, ting man kan træde på og underlige ting, der begynder med s
Læs mere
  • Billedbog

Listebog

  • Billedbog

Frøen og fluen

Billedbog. En varm sommerdag sidder en grøn frø på en vej og drømmer om alverdens mad med fluer i. Lyden af en fed flue nærmer sig, men er det nu også en flue, som er på vej?
Læs mere
  • Billedbog

Frøen og fluen

  • Billedbog

Blommeægget

Billedbog. Grif-knallerten Luigi henter hver dag blommejuice til sin elskede blæksprutte-støvsuger Else Margit, men en dag er det udsolgt. Hvad skal Luigi nu gøre, for Else Margit holder så meget af blommejuice?
Læs mere
  • Billedbog

Blommeægget

  • Bog

Ternet Ninja

Aske har det lidt svært. Han er forfulgt af klassens bølle, Glenn, og hemmeligt forelsket i Jessica og har brug for lidt held. Det kan en ganske særlig fødselsdagsgave fra onkel Stewart måske gøre noget ved
Læs mere
  • Bog

Ternet Ninja