""

Del dine læseoplevelser med andre

10.05.16
Kom godt i gang

Young Adult-genren har efterhånden fået sig en stor fanskare som deler læseoplevelser med hinanden digitalt. Hvis du også vil i gang, så er der flere måder at gøre det på.

Vlogs

Du kan f.eks. lave små videoer – såkaldte vlogs. Alle kan lave vlogs – det vigtigste er at komme i gang og prøve sig frem. Det gør ikke noget, at det tager lidt tid før du finder din egen personlige stil. Bare vær dig selv.
bog-vlog.dk finder du 10 trin til at lave en god vlog. Her kan du også se hvordan andre vloggere deler deres læseoplevelser.

Instagram

Hvis du er mere til at tage billeder så er Instagram fyldt med bogelskere. Find inspiration til at komme i gang på #bookstagram og hos vores 6 favorit instagrammere lige nu.
@bibliotekat – Hendes kjolesamling er mindst ligeså imponerende som hendes bogsamling.
@enchantedbibliophile – Man kan kun blive glad i låget af de fine billeder som stråler af positiv energi. 
@boghjørnet – Farverigt og flot feed med de smukkeste bogstakke.
@boghunden – Lyse, æstetiske billeder af bogforsider og opstillinger.
@booknerdis – Bogelsker med sans for detaljen. Inspirerende og gennemført.
@readerprocess – Young Adult inspiration i stor stil.

Du kan selvfølgelig også følge @herlevbibliotek og dele dine læseoplevelser med #youngadultfavorit.