""

Den første kærlighed

08.02.21
Her er kærlighedsromaner til store børn 10-14 år

Wauw, du mærker det i hele kroppen, når du er helt vild med en anden.
Hvordan skal man nogensinde få sagt, at man er forelsket? Føler han det samme? 

Uff, en grim følelse af jalousi, når hun smiler til andre.

Åhhh nej! Det er slut, hvordan kan du overleve at miste din kærlighed?

Der er måske lidt hjælp at hente i bøgerne. Du kan i hvert fald læse om, hvad andre fortæller om det svære og skønne.

Jeg har fundet nogle seje romaner til dig: 

"Kærester?"
af Puk Krogsøe

Hjalte er sød. Men er Selma forelsket, eller er han bare en ven?

Selma er glad for Hjalte. Han er god at tale med. Men hun kan ikke finde ud af, om hun er forelsket i ham. Han gør ting, som forvirrer Selma. Og måske kan han bedre lide pæne Maja?

Selma kæmper med at finde ud af, hvad det er for nogle følelser, der vælter rundt inden i hende.

 

Materiale
  • Bog

Kærester?

Af Puk Krogsøe (2018)
Selma ikke helt finde ud af, om hun er forelsket i Hjalte. Han er bare god at snakke med, men han er måske også mere interesseret i pæne Maja?
Læs mere
  • Bog

Kærester?

Af Puk Krogsøe (2018)

 

 

 

"Dig og mig – måske?"
af Bodil El Jørgensen 

Den første skønne, fantastiske KAOTISKE forelskelse!

Freja er vild med Fredrik. Han er sej, han er pæn, han er sød. Og så er han begyndt at sende Freja beskeder, selvom han hænger ud med 'snobberne'. Freja er ør af spænding. Er han virkelig interesseret i hende?

Malte går på madkursus med nogle fra parallelklassen og kommer på hold med en vildt sød pige. De taler supergodt sammen, og Malte slapper helt af, når han er sammen med hende. Faktisk tænker han meget på hende. Er han mon forelsket?
 

Materiale
  • Bog

Dig og mig - måske?

Freja har en hemmelighed; hun har i et stykke tid fået beskeder fra Fredrik, der ellers kun hænger ud med klassens "snobber". Malte fra parallelklassen har mødt en sød pige på sit valgfagshold. Er det sådan det føles at blive forelsket?
Læs mere
  • Bog

Dig og mig - måske?

 

 

 

 

 

"Pissemyre"
af Lars Daneskov

Bogen handler om Melvin i 6.klasse. Øv, hvor er det surt at være den mindste dreng på klassebilledet, og at ens bedste ven Sejr for længst har fået hår på den.

Sejr har selvfølgelig også styr på det med pigerne, men Melvin er ok ligeglad med det – lige indtil Maja starter i klassen, og Melvin bliver klar over, at han må kæmpe med Sejr om Maja.

Materiale
  • Bog

Pissemyre

Af Lars Daneskov (2020)
Historien om Melvin og hans kamp mod sorgen efter morens død og følelserne for den nye pige i klassen
Læs mere
  • Bog

Pissemyre

Af Lars Daneskov (2020)

 

 

"Elverdans"
af Nicole Boyle Rødtnes

Serien handler om, at det er forbudt at forelske sig. Første bog hedder "Tankespinder": 

Maise og Ravna er 13 år, tvillinger og elvere. De lever et normalt liv, så normalt som det kan blive, når man har hul i ryggen, og ingen må opdage det!

At forelske sig er strengt forbudt. Det får konsekvenser for Ravna, da klassekammeraten Noah får følelser for hende og opdager mere, end han burde. Hun ejer evnen at få ham til at glemme, men det koster. Ups!

Du bliver nødt til at finde ud af, hvordan det skal ende.