ereolen go

Go, go, go! Kender dit barn eReolen Go?

09.08.18
Børnene har deres helt egen app til at høre og læse bøger – lige til at tage med på ferien

Interesserer dit barn sig for sport, venskaber, gys, eventyr eller…? Skal bøgerne være lettilgængelige mursten, letlæste eller læst højt? I app’en eReolen Go finder I nemt en bog, der fanger barnet på 7-14 år!

 
App’en er børnenes egen, nem at gå til og lige ved hånden på mobil eller tablet. eReolen Go indeholder også mulighed for at logge ind med UNI-Login. Det gør det lettere for børn og unge at anvende den digitale litteratur, da alle børn allerede har et UNI-Login fra skolen.
 
Hvis I husker at logge ind og downloade bøger og lydbøger, inden turen går til udlandet, så kan I også tage det digitale, litterære univers med på sommerejsen! Og her gør det jo ikke noget, at man pakker et par ekstra bøger for en sikkerheds skyld.

Læs mere om eReolen Go