""

Hyp, hyp alle mine kæpheste

Vidste du, at kæpheste er meget mere end bare et stykke legetøj? Kæphesteridning er ligefrem blevet en sport i nogle lande!

Kæpheste har fået en renæssance uden lige. Børn og unge laver igen selv kæpheste, bygger baner til spring, deler videoer af det på nettet og meget mere. Der findes endda flere nye bøger om kæpheste!

Her på biblioteket kan du også få lov til at prøve kræfter med at lave din egen kæphest. Kig ind på biblioteket søndag den 20. november klokken 13.00-15.00 til Kreahjørne – kæpheste – så kan du ride hjem på din egen fine kæphest.

Kæphestene bygger vi af genbrugsmaterialer og dekorerer dem, så det bliver til lige præcis din drømmehest. 

Kæphesteridning som sportsgren

Før du tager hjem fra biblioteket, kan du måske øve dig i at hoppe over forhindringer på din nye hest. I nogle lande er kæphesteridning blevet en reel sportsgren, for eksempel i Finland.

Skulle du være interesseret i at lære mere om kæphesteridning, kan jeg varmt anbefale den hjertevarme dokumentar fra Finland "Hobby horse revolution", du kan se på bibliotekets filmtjeneste Filmstriben.

Her følger man tre finske piger, som er meget passionerede omkring deres sport, men kæmper med omgivelserne og mobning fra "kammerater". 

I filmen kan man også se, hvordan det første mesterskab i kæphesteridning i Finland foregik. Se filmen gratis på Filmstriben: klik her.

Materialer
Annika Schalük: Ridning på kæphest : kæphesterytterens ABC
  • Bog

Ridning på kæphest : kæphesterytterens ABC

Af Annika Schalük (2020)
Om den nye sportsgren: kæphesteridning. Lær alt om udstyr, teknik, konkurrencer, leg og også noget om de rigtige heste. Inspiration og et godt værktøj for alle med interesse for kæphesteridning. Selvlæsning fra 10 år, men også velegnet for pædagoger, rideinstruktører og andre
Læs mere
  • Bog

Ridning på kæphest : kæphesterytteren...

Af Annika Schalük (2020)
Selma Vilhunen: Hobbyhorse revolution
  • Film (net)

Hobbyhorse revolution

Af Selma Vilhunen (2018)
Aisku, Elsa og Alisa dyrker kæphesteridning og kæmper for at blive i sporten trods undren fra omgivelserne og mobning fra "kammerater". Vi er med til den seriøse træning på bane og i naturen og til det første finske mesterskab i ridning på kæphest
Læs mere
  • Film (net)

Hobbyhorse revolution

Af Selma Vilhunen (2018)
Kirsten Hansen (f. 1969-02-25): Kæphest
  • Ebog

Kæphest

En kæphest kan bo hjemme hos dig, og den er ofte nem at styre. Læs om kæpheste, som også er en sportsgren, man kan gå til. Fra 8 år
Læs mere
  • Ebog

Kæphest