Barn skriver
Barn skriver

Kuglebane eller skriveskole i ferien?

I skolernes sommerferie byder Herlev Kommunes kulturinstitutioner på en masse aktiviteter for børn

Sommeren kan godt være lang. Dejligt lang. Men måske også bare lidt lang, hvis nu forældrene ikke har ferie hele skolesommerferien.

Derfor inviterer Herlev Kommunes kultur- og idrætsinstitutioner til en lang række aktiviteter for børn! Du kan vælge mellem alt fra svømning og sommerbio til spejder og skriveskole – og en hel masse andet!

Du finder alle aktiviteterne og al information her: https://bit.ly/2KawNRS.

Tilmeldingen åbner torsdag den 6. juni klokken 10.00 – og man skal ofte være hurtig for at sikre sig plads!

Skriv på livet løs

Skriveskolen foregår selvfølgelig her på biblioteket blandt masser af bøger, som vi skal gå på opdagelse i sammen med bibliotekets litteraturformidler Nanna, der også underviser i at skrive.

Derudover får vi besøg af en forfatter, og en af dagene skal vi på tur rundt i byen for at finde inspiration.

Vi skal skrive selv, og vi skal også læse andres tekster, både gamle og nye, vi skal lytte til sange og se filmklip – alle de steder, hvor der findes tekst. Fra din mors aflagte indkøbsliste til sms'erne i din indbakke.

Skriveskolen er for børn i alderen 12-16 år og finder sted i uge 28. Du finder link til tilmeldingen her: https://bit.ly/2JH0dYp 

Leg opfinder og byg kuglebaner

På Herlev Bibliotek skal vi også lave store kuglebaner som dem, man kender fra Storm P og Rube Goldberg. Vi skal arbejde med kugler, rør, vand, elastikker, domino-effekt, bøger og alt muligt andet.  

Vi viser forskellige mekanismer, man kan bruge i sin kuglebane, men ellers kan man lave dem lige, som man vil – kun fantasien sætter grænser! Vi starter i det små og udbygger kuglebanerne efterhånden, og alle kan arbejde i deres eget tempo.  

Kuglebanerne er for børn i alderen 10-16 år. 8- og 9-årige børn er også velkomne, men her anbefaler vi, at de arbejder med en forælder. I det hele taget er forældre velkomne en eller flere af dagene!

Kuglebane-byggeriet foregår i uge 27. Du finder direkte link til tilmeldingen her: https://bit.ly/2JNobB8