""

Skal dit barn elske at læse?

24.05.22
Hjælp dit barns læseglæde på vej med Læsesporet

Har du hørt om Læsesporet? 
Det er et godt sted at kende, hvis du har børn mellem 0 og 16 år.

På læsesporet.dk kan du få nye idéer til, hvordan du kan støtte op om dit barns læseglæde – både hvis det er svært, hvis I har brug for ny inspiration til anderledes måder at læse på, eller hvis I gerne vil gøre læsning til en fælles oplevelse derhjemme.

Der er noget for alle børn uanset alder, selv de vrangvillige teenagere, der er gået helt død i læsningen.

Styrk de mindstes sprog

For de allermindste under seks år er der også Sprogsporet. Her ligger der masser af lister med forslag til bøger om alt lige fra råbedage til slut med sut og ble, fra hverdag i børnehaven til store følelser.

I kan også finde inspiration til at lege med tal, bogstaver og symboler, krop og bevægelse – der er simpelthen noget for alle.

Spil læseglæden frem

Jeg synes især rigtig godt om Læsespillet for børn i 4.-6. klasse. Her får man nogle sjove spørgsmål a la "Nævn et eventyr, der starter med A" eller "Nævn en bog, hvor et dyr er hovedpersonen" og lyst til litteratur.

I finder på Læsesporet både spillereglerne, vejledning og en spilleplade, der er lige til at printe ud.
 

Så kig forbi Læsesporet og bliv inspireret, det er en ren gavebod.