Herlev Kommune inviterer byens børnefamilier med på skattejagt i uge 27-33.
Herlev Kommune inviterer byens børnefamilier med på skattejagt i uge 27-33.

Tag på skattejagt i Herlev

Opdag nyt om både dyr og jeres by på en sjov sommer-opgave for hele familien. Få og aflever jeres skattekort på biblioteket

I sommerferien – uge 27 til og med uge 33 – kan du og din familie tage på skattejagt i Herlev.

I vil måske lære jeres by bedre at kende. Men I vil helt sikkert lære en masse nyt om de dyr, der bor i byen! Det er nemlig dem, I skal på sporet af.

I kan også læse om de mange dyr. Vi anbefaler her en række børnebøger om dyrene i Herlev.

Sådan er I med

Hent et skattekort på Herlev Bibliotek, Herlev Bygade 70, i bibliotekets åbningstid. 

Der er to ruter i sommerens skattejagt – Rute Nord og Rute Syd. I kan vælge at gå begge eller blot den ene. På hver rute er der 10 poster med et dyrebillede og et tegn, der til sidst danner et hemmeligt kodeord.

Kodeordet skriver I på en kupon, I afleverer på biblioteket.

Få en medalje og vind et gavekort

Alle, der afleverer en konkurrencekupon med det hemmelige ord, får en medalje og deltager i lodtrækningen om et gavekort til Cecilie’s på 1.000 kr. Her kan hele familien hygge sig med bowling, minigolf og mad. 

Der udtrækkes både en vinder for Rute Nord og Rute Syd. Vinderen får direkte besked i uge 34, 2020. 

Sidste frist for at deltage er 15. august klokken 13.00. Kuponen afleveres på Herlev Bibliotek.

Skattejagten er arrangeret af Herlev Kommune.