5 togrejse-bøger

Togrejser har siden jernbanens opfindelse i 1800tallet fyldt meget i litteraturen - lige fra H.C. Andersens bumlende ture ned gennem Europa til Harry Potters rejser i Hogwartsexpressen. Togrejsen lover ofte nye tider i litteraturen - i Herman Bangs klassiker "Ved Vejen" er vi i en stationsby, hvor togene flere gange om dagen passerer og symboliserer det at rejse mod bedre tider. Men der er også eksempler på en anden symbolik i dansk litteratur. 

Fanget i toget

I "Nye rejsende" af Tine Høeg møder den kvindelige hovedperson en mand i toget på vej til arbejde, der er bare det, at han er gift og har et barn. Det er en umulig kærlighed, som kun kan eksistere i toget og andre hemmelige steder. I "Dette burde skrives i nutid" af Helle Helle flytter Dorte ind ved Glumsø Station, og hver dag tager hun toget til København, hvor hun burde følge sine timer på universitetet, men i stedet hænger hun ud i Scala og kigger meget ud i luften.

I de to historier bliver toget snarere det, der holder karaktererne fast. De bliver lammede, når de sætter sig ind i toget, og pendler frem og tilbage i mere end én forstand uden at komme videre med det, som samfundet mener, de burde. 

H.C. Andersens første togrejser

H.C. Andersen skal også nævnes, han var den måske første, der beskrev jernbanerejsen i dansk litteratur i "En digters bazar" fra 1842:

Jeg har hørt Flere sige, at ved Jernbanerne var al Reise-Poesi borte, og at man foer det Smukke og Interessante forbi; hvad dette sidste angaaer, da staaer det jo Enhver frit for at blive paa hvilken Station han vil, og der see sig om til den næste Vognrække kommer; og hvad det angaaer, at al Reise-Poesi forsvinder, da er jeg af en aldeles modsat Mening. Det er i de snevre, fuldpakkede Reisevogne og Diligencer, at Poesien forsvinder, man bliver her sløv, man plages i den bedste Aarstid af Støv og Hede, og om Vinteren af slette Veie; Naturen selv faaer man ikke her i større Portioner; men vel i længere Drag, and i Dampvognen."