""

Badeferie – i sydens sol

14.05.13
Jeg drømmer om en sommerferie der er varm og solrig. En ferie hvor jeg kan ligge det meste af dagen ved stranden og til lyden af bølgerne lade mig opsluge af en god bog.

Jeg er allerede nu ved at planlægge, hvad jeg skal læse i ferien. Mit krav til strandlæsningen denne sommer er, foruden korte kapitler, der giver mig naturlige pauser, hvor jeg kan døse hen eller smutte en tur i vandet, at de skal handle om stærke og inspirerende kvinder eller børneopdragelse som lige nu er emner, der har min helt store interesse.

Gretelise Holms erindringsbog ’Jesus, pengene og livet’ (2012), som hun kommer og fortæller om i efteråret på Herlev Bibliotek, er en af de biografier, jeg vil kaste mig over denne sommer. Gretelise Holm (f. 1946) er en moderne og intelligent kvinde, forfatter, journalist og samfundsdebattør. I bogen beskriver hun sin families baggrund, sin opvækst som nomadebarn i jyske landsogne og sin tid som17-årig journalistelev ansat ved Berlingske Tidende og om sit personlige forhold til ungdomsoprøret i 1968.

Søskende’ er en ny bog til forældre om at skabe gode søskenderelationer skrevet af Margrethe Brun Hansen som også gæster Herlev Bibliotek i efteråret. Bogens emne er yderst interessant og beskriver hvordan søskendeforholdet afspejler forældrenes, børnenes forskellige personligheder og meget mere. Stranden vil helt sikkert være et oplagt sted at fordybe sig i denne bog.

Når jeg bliver træt i armen af at læse skal jeg lytte til musik. Jeg lytter til et udvalg af de værker, som vi skal gennemgå i den klassiske lytteklub i efteråret på biblioteket.

Hvad skal du læse og lytte til ved stranden denne sommer?

Materialer
  • Bog

Søskende : en bog til forældre om at skabe gode søskenderelationer

Læs mere
  • Bog

Søskende : en bog til forældre om at ...

  • Dvd

Mestersangerne i Nürnberg (Stein)

Af Richard Wagner (2006)
Læs mere
  • Dvd

Mestersangerne i Nürnberg (Stein)

Af Richard Wagner (2006)
  • Cd (musik)

Hildegard

Læs mere
  • Cd (musik)

Hildegard