""

Biblioteket i fremtiden: Kunstig intelligens og kode

06.10.21
Der sker hele tiden nye teknologiske fremskridt – også på biblioteket. Men hvordan kommer nye teknologier som fx kunstig intelligens til at påvirke biblioteket i fremtiden?

Kunstig intelligens på biblioteket

Det er ikke til at komme udenom, at mange teknologier allerede er en vigtig del af biblioteket – både når du som bruger låner bøger, film eller lydbøger hjemmefra og når vi, bibliotekspersonalet, fx skal søge bogtitler frem og kommunikere med andre biblioteker. Dog har lige netop kunstig intelligens endnu ikke indtaget biblioteket i stor stil.

Når maskiner simulerer menneskelig intelligens ved fx at løse komplekse problemer, er det kunstig intelligens, der er tale om. Dette er allerede en del af de flestes hverdag: Det er fx kunstig intelligens, der genkender dit ansigt, når du åbner din telefon med FaceID.

Det er også kunstig intelligens der anbefaler reklamer, hjemmesider og film ud fra din søgehistorik på både Google, Netflix og sociale medier. Her har teknologien selv lært at genkende dig i forskellige sammenhænge, eller lært om dig og dine præferencer ud fra din komplekse historik på nettet.

Lige nu arbejdes der hårdt på at skabe kunstig intelligens, der kan fungere præcis som menneskehjerne, men teknologien er der ikke helt endnu. Dog rummer kunstig intelligens et kæmpe potentiale, der nok vil påvirke livet på biblioteket i fremtiden, men hvordan mon denne fremtid ser ud? 

Låner vi stadig fysiske bøger i fremtiden, eller bliver de i stedet skrevet direkte til os af en kunstig intelligens?

Låner vi stadig computerspil eller vil vi hellere programmere vores egne spil?

Og lytter vi stadig til sange, eller får vi en kunstig intelligens til at skrive musik til os ud fra vores personlige præferencer?

Kom indenfor i Programmørens Kontor

I denne uge sætter vi fokus på nogel af de spørgsmål, der melder sig på banen, når vi taler om biblioteket og kunstig intelligens.

Derfor kan du i hele uge 40 besøge Programmørens Kontor og blive klogere på kodning og kunstig intelligens samt de kreative potentialer, som denne nye teknologi indeholder. Her kan du hele ugen opleve eksempler på kunstig intelligens og hvordan det potentielt kan forme biblioteket i fremtiden.

På kontoren kan du opleve livekodning af lyd, når Christoffer Krakou fra Live Coders Collective Copenhagen laver AlgoLab i kontoret mandag 15-17, tirsdag 11-13 og torsdag 15-17.  

Du kan desuden være med, når vi får besøg af Andreas Refgaard (den ene halvdel bag bogen "Skabt af en Kunstig Intelligens?"). Refgaard giver os et indblik i den kunstige intelligens' kreative potentialer torsdag den 7/10 kl. 19.00.  

Vil du vide mere om kunstig intelligens?
  • Bog

Skabt af en kunstig intelligens? : udnyt computerens kreative potentiale

Om hvordan computeralgoritmer og nye digitale teknologier som machine learning og kunstig intelligens kan udvide rammerne for kreativt arbejde
Læs mere
  • Bog

Skabt af en kunstig intelligens? : ud...

  • Bog

Hvordan ser fremtiden ud med kunstig intelligens?

Af Thomas Bolander (2019)
Om menneskets fremtid med robotter og kunstig intelligens
Læs mere
  • Bog

Hvordan ser fremtiden ud med kunstig ...

Af Thomas Bolander (2019)
  • Bog

Kampen om fremtiden : forstå hvordan kunstig intelligens påvirker mennesker, magt og markeder

Læs mere
  • Bog

Kampen om fremtiden : forstå hvordan ...

  • Bog

Hvad skal vi med mennesker?

Af Peter Svarre (2019)
Hvordan fungerer kunstig intelligens og hvad kan teknologien betyde for samfundet?
Læs mere
  • Bog

Hvad skal vi med mennesker?

Af Peter Svarre (2019)