Bliv klædt på til det amerikanske valg
Amerikanerne skal til stemmeurnerne 3. november. De skal vælge præsident og sammensætte det nationale parlament.
Beslutningerne, der træffes af de amerikanske politikere, er vigtige – også for os i Danmark. Især konsekvenserne af USAs sikkerhedspolitik og økonomiske situation sætter nemlig spor overalt i verden.
Besøger du biblioteket nu, kan du blive inspireret af vores udstilling med bøger om USA, amerikansk politik og præsidenter. Vi har også fremhævet en håndfuld under artiklen her.
Valgsystemet i USA er meget anderledes end det danske. Derfor har vi forsøgt at forklare rammerne omkring valget her:
Hvorfor skal amerikanerne til præsidentvalg?
Amerikanerne afholder præsidentvalg hvert fjerde år den første tirsdag efter den første mandag i november.
Samme dag, men hvert andet år, afholdes valg til USAs kongres. Det består af de to kamre Repræsentanternes Hus og Senatet.
Sammensætningen af kongressen har stor betydning for, hvor let præsidenten kan få sin politik gennemført. Kongressen er nemlig den lovgivende forsamling, svarende til Folketinget i Danmark. Kongressen skal blandt andet godkende, når præsidenten udnævner dommere og ambassadører.
Er flertallet i de to kamre fra samme parti som præsidenten, kan vedkommende lettere udøve sin magt.
Hvem kan stemme?
I udgangspunktet kan amerikanske statsborgere, der er fyldt 18 år, stemme. Der er dog undtagelser. Borgere, der er fængslet eller tidligere straffet, kan i modsætning til i Danmark ikke stemme.
En anden forskel fra valgene i Danmark er, at amerikanerne skal registrere sig som vælgere. Der findes ikke en liste med berettigede vælgere. Derfor skal amerikanerne først registrere sig som vælgere der, hvor de bor.
Demokraterne og republikanerne – de to altoverskyggende største partier i USA – bruger derfor mange ressourcer på at få deres potentielle vælgere til at registrere sig.
Ved selve stemmeafgivelsen er der krav til fremvisning af bestemte former for id. Disse krav varierer mellem staterne. Nogle stater har forsøgt at lave regler, som potentielt rammer bestemte befolkningsgrupper.
Læs mere om nogle af de krav, der gjorde sig gældende ved valget i 2016, i en artikel fra DR her.
Hvad er primærvalg?
Der er to typer af valg i USA i forbindelse med at finde den næste præsident. Amerikanerne afholder først primærvalg. Her vælger demokraterne og republikanerne deres præsidentkandidat.
Omstændighederne ved primærvalgene varierer mellem delstaterne.
Inden et parti nominerer den endelige præsidentkandidat, afholdes et partikonvent. Ved primærvalgene i delstaterne vinder kandidaterne en række delegerede – som er en slags repræsentanter. Den kandidat, som får flest delegerede, bliver partiets præsidentkandidat.
Siden 1970’erne har præsidentkandidaterne reelt været fundet inden afslutningen af perioden med primærvalg. Konventerne har derfor mere taget form af ceremonielle begivenheder.
Stemmer amerikanerne ikke på præsidentkandidaterne?
Amerikanerne stemmer ikke direkte på en præsidentkandidat. I stedet stemmer vælgerne i staterne på en række valgmænd, som støtter en af kandidaterne.
Den kandidat, som har opbakning fra flest valgmænd i en stat, får alle statens valgmænd. Dette kaldes et ”winner takes-all”-princip.
Kandidaterne kæmper om 538 valgmænd. Den kandidat, der opnår minimum 270 valgmænd, bliver præsident.
Hver stat er tildelt en række valgmænd i forhold til statens størrelse. Antallet af valgmænd svarer til statens antal medlemmer i Senatet og Repræsentanternes Hus.
Alle stater har to pladser i Senatet. Antallet af pladser i Repræsentanternes Hus afhænger af staternes befolkningsantal.
Californien har eksempelvis 53 pladser i Repræsentanternes Hus, hvorved præsidentkandidaterne kæmper om i alt 55 valgmænd i staten.
Washington D.C. er forbundshovedstad og indgår ikke i nogen stat. Borgerne i byen vælger derfor ikke repræsentanter til kongressen. Præsidentkandidaterne opnår kun tre valgmænd, hvis de vinder i Washington D.C.
Hvad er en svingstat?
Begrebet svingstater findes på grund af ”Winner takes-all”-princippet. I de fleste stater vinder det ene af de to store partier næsten altid.
Massachusetts bliver eksempelvis set som en sikker stat for demokraterne. I andre stater kan flertallet skifte fra valg til valg.
Derfor bruger kandidaterne mange ressourcer på at sikre sig stater, hvor flertallet lettere skifter. I stater, hvor demokraterne og republikanerne har næsten lige mange registrerede vælgere, kan flertallet lettere skifte. Deraf kommer begrebet svingstater.
I år 2000 var nogle hundrede stemmer i svingstaten Florida medvirkende til, at George W. Bush (republikaner) blev valgt som præsident.
Vil du vide mere om valgsystemet, kan du læse:
