Tegnet illustration fra FN: arme rækker ud efter og holder menneske for øjnene. Tekst i billedet "The truth is obscured by rumors about coronavirus".
Illustration: FN.

Corona – kildekritik og konspiration

“Krigens første offer er sandheden” Hiram Johnson (1866-1945)

Infodemi

“We’re not just fighting an epidemic; we’re fighting an infodemic.”
Generaldirektør for WHO Tedros Adhanom Ghebreyesus
München, Sikkerhedskonference, 15. februar 2020

Corona-virus/covid-19 har vendt hele verden på den anden ende. I kølvandet af den globale pandemi er der kommet en sand tsunami af rygter, fake news og konspirationsteorier.
Verden er ikke ”bare” ramt af en global virus, men også af en uudtømmelig strøm af corona-informationer – en infodemi.

Hvordan navigerer man i den forvirrende informationsstrøm, og hvordan skiller man sandt fra falskt?
Og hvor skal man være ekstra opmærksom på de informationer, man bliver præsenteret for?

Kildekritiske briller

En del af svaret er at stille sig selv spørgsmålet ”Hvor ved du det fra?”
Før man godtager alt, hvad man læser, kan en række kritiske spørgsmål hjælpe godt på vej:

  • Hvem er afsender eller ansvarlig?
  • Er der nogen former for bevis for påstanden?
  • Hvad siger andre kilder om samme sag?
     

Heldigvis er der skrevet godt og grundigt om emnet, så du kan blive godt klædt på i informations-kampen.

       
      • Vincent Hendricks, professor i formel filosofi og forsker i blandt andet fake news,
        har skrevet bogen LIKE.
        Den kommer omkring misinformation og det postfaktuelle demokrati.
        Ved du ikke, hvad det er, så er det en bog for dig.
         
      • Organisationen Ecsite, et netværk for museer og science centers i Europa, har publiceret en række artikler om falske nyheder og faktaresistens (engelsk).
         
      • Vil man endnu dybere kan professor i psykologi ved Bristol Universitet Stephan Lewandowskys bog The Conspiracy Theory Handbook anbefales (engelsk).
         

      Her går det galt

      Verdenssundhedsorganisationen WHO har fundet frem til fire corona-virus/covid-19-områder, der især er udsat for falske informationer og rygter. Her skal man være ekstra varsom:

      1. Hvor virussen stammer fra
      2. Symptomer og smitteveje
      3. Behandling og vaccine
      4. Sundhedsmyndighedernes effektivitet

      Konspirationer

      Der findes rigtig mange konspirationer, og de har nogle helt klare lighedstræk, der ofte er ganske lette at få øje på.
      Michael Barkun, professor i politisk ekstremisme, opstiller i sin bog "A culture of conspiracy" tre tommelfingerregler for konspirationer:

      1. Intet sker tilfældigt
        De fleste begivenheder, der har global påvirkning, er skabt af ondsindede kræfter med en større plan. Der er en klart defineret skurk.
         
      2. Alt hænger sammen
        Konspirationsteoretikere kan se mønstre ALLE steder.
         
      3. Den officielle historie er usand
        Man kan ikke stole på nogen – regeringer, nyhedsmedier medier, forskningen og videnskaben tager fejl.

         

      Fire populære corona-teorier:

      • Bill Gates vil lave en corona-vaccine, der indsætter mikrochips i befolkningen og nedbringer ovebefolkningen.
         
      • Corona spredes via 5G-netværket.
         
      • Disney og Netflix har lavet og spredt corona for at få flere kunder.
         
      • Forfatterne Syliva Browne og Dean Koontz forudsagde corona.

      Hvad gør du så nu?

      Når man bevæger sig rundt i informationsstrømmen på for eksempel sociale medier, så brug de kritiske værktøjer, linksene ovenfor tilbyder.

      Faktatjek og find officielle, troværdige og videnskabelige kilder, der kan klare at blive set efter i sømmene.

      Held og lykke derude.
       

      Biblioteket anbefaler at du finder fakta via de danske myndigheder:

      www.coronasmitte.dk

       

      Oprindeligt skrevet af Martin, Hjørring Bibliotekerne.