
Den erotiske bølge
De litterære bølger
Indenfor den litterære verden tales der om bølger. En bog får succes og sætter gang i en bølge af lignende romaner. Den unge troldmandslærling Harry Potter var med til at sætte fantasybølgen i gang, mens den paranormale romance ”Twilight” om den menneskelige Bella og vampyren Edward resulterede i en stormflod af vampyrbøger – som så senere fortsatte til at omhandle engle, dæmoner, varulve og lignende.
Fifty shades of grey
”Fifty shades of grey” serien, hvor den første har undertitlen ”Fanget”, havde samme effekt på den erotiske litteratur. Kort fortalt handler bøgerne om den uskyldige Anastasia Steele, der indleder et S/M-forhold til den lidt ældre millionær Christian Grey.
Trilogien har sat salgsrekorder verden over, er udkommet i 40 lande og har solgt over 80 millioner eksemplarer på verdensplan, men har også tilføjet begrebet "mommy porn" til den engelske online ordbog Collins.
Fanfiction - når læserne ikke kan få nok
Fanfiction er, når fans skriver historier om karakterer fra bøger, film og tv-serier eller om virkelige personer som Justin Bieber og andre berømtheder. Denne del af litteraturen har eksisteret i årevis, men er først blevet rigtig stort med Internettet.
Og det var sådan ”Fifty shades” faktisk startede som fanfiction over personerne Edward og Bella fra Twilight. Siden blev historien omskrevet, og de overnaturlige elementer blev pillet ud.
Sådan begyndte Fifty shades of grey - og med den startede den erotiske bølge der trak en lang række nye erotiske romaner med sig. Tag et kig her på listen og bliv inspireret af de nyeste.
Originally published by Pernille Jørgensen, Varde Bibliotek.