Tegneserieekspert Mads Bluhm
Tegneserieekspert Mads Bluhm

”Den tegneserie gjorde et uudsletteligt indtryk”

14.10.19
Tegneserieekspert Mads Bluhm har et langt og passioneret forhold til tegnede fortællinger. Vi fik en snak med ham

Mads Bluhm har i en lang årrække været en stor drivkraft bag tegneseriefestivalen Copenhagen Comics, Bogforum Comics og Dansk Tegneserieråd. Efter sit oplæg til vores event "Tærter og tegneserier" stillede han op til interview:

Du har et meget alsidigt udvalg af tegneserier med – er der nogle genrer eller tegnestile, du sværger mere til end andre?

"Jeg vender altid tilbage til superheltefortællinger, men jeg finder interessante ting i alt fra graphic novels til Anders And og manga. 
For 15 år siden havde jeg svaret X-Men og Marvel, men med alderen er jeg blevet interesseret i hele spektret af, hvad mediet kan udtrykke. 

Det er lidt atypisk at have det sådan. I dag er det for mange vigtigt at skelne mellem genrer – nogle er meget til superheltetegneserier, andre er meget til tyske modernistiske graphic novels med LGBT+ -tema. Det er en luksus at have så bredt et udvalg, men som formidler er det blevet sværere, fordi tegneserier ikke længere er en lige så samlende betegnelse."

Hvad er dine all-time favorit-tegneserier?

"Den liste ændrer sig hele tiden, men der er gengangere: 'Valhalla', 'Dark Knight Returns', 'Watchmen' og 'Batman' af Neal Adams er alle på listen. 

Af nyere værker er der Anders Nielsens 'Don’t Go Where I Can’t Follow', som er en hybrid mellem graphic novel og blandt andet fotos. Den tegneserie bryder jeg grædende sammen til, hver gang jeg læser den. Det er den smukkeste og mest hjerteskærende kærlighedstragedie, og så er det en autentisk historie."

Hvordan begyndte du at læse tegneserier?

"Jeg husker tydeligt første bind af 'Valhalla', 'Ulven Er Løs'. Jeg havde læst tegneserier før, men den her fik jeg på et tidspunkt, hvor jeg var dybt begravet i nordisk mytologi. Jeg har den stadig, men har tegnet med tusch i den og åbenbart prøvet at forbedre Peter Madsens værk – undskyld, Peter – men den tegneserie gjorde et uudsletteligt indtryk. 

Jeg var ikke så meget til Anders And og den slags, jeg gik direkte fra 'Valhalla' til Batman og Superman. Jeg var meget til DC Comics og ikke så glad for Marvels univers. Det ændrede sig så fuldstændig senere, da jeg samlede et Projekt X-blad op (den danske udgave af X-men, red.)."

Hvor skal man begynde, hvis man gerne vil i gang med at læse tegneserier?

"Udbuddet af tegneserier er blevet meget bredere og af højere kvalitet, så ligesom med bøger er jeg mest interesseret i, hvad læseren interesserer sig for – så kan man bruge det til at pejle sig ind på den helt rigtige indgang til mediet.

Men 'Maus: En Overlevende Fortæller' er et værk, der vil gøre indtryk til alle tider. 
'Asterios Polyp' er også interessant. Og hvis man interesserer sig bare en lille smule for superhelte, er 'Batman: Year One' et godt sted at starte. 

'Fremtidens Araber' og 'Et Kinesisk Liv' er også gode bud. Kina-trilogien har jeg haft stor succes med at formidle, særligt til ældre, fordi den fortællemæssigt er umiddelbar og emnemæssigt er vedkommende.
Joe Saccos journalistiske tegneserier er også virkelig fede og et godt sted at starte."

Er der tegneserier, du ærgrer dig over at have måttet undvære i dit oplæg til ”Tærter og tegnserier”?

"Jeg ville virkelig gerne have haft 'Don’t Go Where I Can’t Follow' med. Den har virkelig ramt mig.
Og 'The Prince and the Dressmaker' er en virkelig interessant LGBT+-historie. Forfatteren har lavet en ret fantastisk graphic novel i klassisk eventyrstil. 

'The Best We Could Do' af Thi Bui handler om forfatterens og hendes forældres flugt fra Vietnam og om at blive optaget i det amerikanske samfund. Den har virkelig også gjort stort indtryk på mig. 

Alle de tegneserier kunne have været gode tilføjelser, men jeg kunne ikke lige få dem til at passe ind i temaet for aftenen."
 

Alle Mads Bluhms anbefalinger fra interviewet kan ses herunder – på nær titlerne ”Don’t Go Where I Can’t Follow”, der kan bestilles HER, og Joe Saccos værker, der kan bestilles HER

Vi har også samlet en liste over alle de tegneserier, Mads Bluhm havde med i sit oplæg til vores event ”Tærter og tegneserier”. Dem finder du HER.
 

Materialer
Peter Madsen (f. 1958): Valhalla : den samlede saga. Bind 1, Ulven er løs : Thors Brudefærd : Odins væddemål
Reservér
  • Tegneserie

Valhalla : den samlede saga. Bind 1, Ulven er løs : Thors Brudefærd : Odins væddemål

Af Peter Madsen (f. 1958) (2011)
Læs mere
Peter Madsen (f. 1958): Ulven er løs
Reservér
  • Tegneserie

Ulven er løs

Af Peter Madsen (f. 1958) (1992)
Læs mere
Frank Miller, Klaus Janson: Nattens ridder vender tilbage
Reservér
  • Tegneserie

Nattens ridder vender tilbage

Af Frank Miller, Klaus Janson (2015)
Læs mere
Reservér
  • Tegneserie

Batman, the dark knight returns

Af Frank Miller (1993)
Læs mere
Alan Moore: Watchmen
Reservér
  • Tegneserie

Watchmen

Af Alan Moore (2006)
Læs mere
Reservér
  • Tegneserie

Batman

Af Neal Adams (2005)
Læs mere
Art Spiegelman: Maus : en overlevende fortæller
Reservér
  • Tegneserie

Maus : en overlevende fortæller

Af Art Spiegelman (2006)
Læs mere
David Mazzucchelli: Asterios Polyp
Reservér
  • Tegneserie

Asterios Polyp

Af David Mazzucchelli (2012)
Læs mere
Frank Miller: Batman, year one
Reservér
  • Tegneserie

Batman, year one

Af Frank Miller (2005)
Læs mere
Riad Sattouf: Fremtidens araber. Bind 1, En barndom i Mellemøsten (1978-1984)
Reservér
  • Tegneserie

Fremtidens araber. Bind 1, En barndom i Mellemøsten (1978-1984)

Af Riad Sattouf (2015)
Læs mere
Riad Sattouf: Fremtidens araber. Bind 2, En barndom i Mellemøsten (1984-1985)
Reservér
  • Tegneserie

Fremtidens araber. Bind 2, En barndom i Mellemøsten (1984-1985)

Af Riad Sattouf (2016)
Læs mere
Kunwu Li, P. Ôtié: Et kinesisk liv. Bind 1, Faderens tid : 1950-1976
Reservér
  • Tegneserie

Et kinesisk liv. Bind 1, Faderens tid : 1950-1976

Af Kunwu Li, P. Ôtié (2011)
Læs mere
Kunwu Li, P. Ôtié: Et kinesisk liv. Bind 2, Partiets tid : 1976-1980
Reservér
  • Tegneserie

Et kinesisk liv. Bind 2, Partiets tid : 1976-1980

Af Kunwu Li, P. Ôtié (2012)
Læs mere
Kunwu Li, P. Ôtié: Et kinesisk liv. Bind 3, Pengenes tid : 1980-2010
Reservér
  • Tegneserie

Et kinesisk liv. Bind 3, Pengenes tid : 1980-2010

Af Kunwu Li, P. Ôtié (2012)
Læs mere
Reservér
  • Tegneserie

The prince and the dressmaker

Af Jen Wang (2018)
Læs mere
Reservér
  • Tegneserie

The best we could do

Af Thi Bui (2017)
Læs mere