HEX Heksemuseum i Ribe - byen med de mange hekseprocesser

Dyk ned i danmarkshistorien: Heksejagt

Hvorfor er sladder skadeligt og kan brede sig som steppebrand? Og få store konsekvenser for dem, der rammes? Det fortæller lektor Louise Nyholm Kallestrup i bogen "Heksejagt"

Donald Trump har tweetet ordet "heksejagt" næsten 400 gange i sin tid som USAs præsident. Typisk med sig selv i rollen som den jagede.
#MeToo-bevægelsen er blevet kaldt "en moderne heksejagt på mænd". Den nutidige brug af "heksejagt" har rødder i historiens virkelige heksejagter.

Det og fortidens virkelige heksejagter i Danmark fortæller Louise Nyholm Kallestrup, lektor i historie ved Syddansk Universitet, om i bogen "Heksejagt", der er en del af serien "100 danmarkshistorier".

På Herlev Bibliotek sætter vi i en række artikler under overskriften "Dyk ned i danmarkshistorien" fokus på udvalgte bøger fra bogserien af Aarhus Universitetsforlag. Der udkommer én bog om måneden, indtil 100 bøger på hver 100 sider er på gaden.

En fælles fjende, dengang og i dag

"Historiens hekse havde allieret sig med Djævlen selv, og det retfærdiggjorde det grusomme og pinefulde endelige, de led på bålet. Hekseforfølgelserne er et af historiens mange eksempler på, hvordan det kan gå, når frygten får lov at tage over. Forestillingen om en fælles fjende – én, der er ude på at ødelægge os og vores samfund – ligner kun alt for godt noget, vi kender fra vores egen tid. Der er intet som en fælles fjende til at samle folk,"
skriver Louise Nyholm Kallestrup.

Den sidste sætning kan vi vist alle godt genkende. I særdeleshed i denne tid, hvor blandt andet corona-virussen er vores fælles fjende.
Andre gange er fjenden mere tilfældig og en fælles folkestemning ikke nødvendigvis af det gode.

Brændt, druknet, hængt eller halshugget

En heks er i mange historier en klog kone eller mand, der lever i pagt med naturen, og ofte en slags healer. Den kloge kone gik man til, når man gerne ville helbredes for en sygdom.

Men under kristendommens større magt i middelalderen gik den store heksejagt, og tusindvis af mennesker blev anklaget for hekseri. Det var ikke alle trolddomsforbrydelser der udløste henrettelse på bålet, nogle steder blev den dømte druknet, og andre steder blev man hængt.

Var man adelig og blev beskyldt for hekserier eller kætteri var straffen døden ved sværd. Så kunne æren dog beholdes – selv i døden.

I Sydeuropa blev hekse og kættere stillet for inkvisition, og her var udskamningen den vigtigste del af straffen. Den dømte blev iklædt et kætterklæde, og hvis der også var en dødsdom, blev den dømte iklædt en spids hat.

Danmarks mest kendte "heks"

Den mest kendte heks i Danmark var Maren Splids. For hende er der opsat en mindeplade i Sønderportsgade 3 i Ribe, hvor Maren Splids boede. Det er ikke almindeligt, at der findes mindeplader over hekse i Danmark, faktisk findes der kun én mere i Køge.

På Mindepladen over Maren Splids kan man læse "Her boede Skrædder Laurids Splid, hvis stakkels Hustru Maren Splids, 9 novb 1641 blev brændt for Trolddom imellem Galgebakkerne og Ribe".

Maren Splids blev angivet af en anden skrædder i byen, der mente, Maren havde gjort ham syg ved trolddom. Der var altså måske tale om en rivalisering blandt byens skræddere.

På DRs historiske arkiv Bonanza kan I se en lille film om Maren Splid, fortalt af Piet van Deurs.

I kan også læse en spændende web-feature om Danmarks sidste "heks", Anne Palles, på dr.dk her. Hendes forbrydelse var at pisse i en port...

Hekseri i familien og på Færøerne

Min mands moster Henrieth var ikke heks, men hun boede et skridt væk fra den gård på Falster, hvor Anne Palles boede.
Da Henrieth var forfatter, var det nærliggende at skrive en bog om Anne Palles, så det gjorde hun. "Den sidste heks" hedder romanen.
Vi har den ikke selv på Herlev Bibliotek, men I kan bestille den på bibliotek.dk, når bibliotekerne åbner for fysiske lån igen.

Moster Henrieth var født og vokset op på Færøerne og flyttede midt i livet til Falster. Henrieth havde hørt mange historier om hekse og kættinger, især dem der blev fortalt om på Færøerne, og var optaget af det overnaturlige.
Hun nedskrev også flere færøske folkesagn og fortællinger om livet, der var en anelse anderledes på de barske klippeøer i Nordatlanten og fyldt med overtro og hekserier.

Et af de færøske folkesagn blev til en bog af en anden forfatter, nemlig romanen "Barbara". Den bygger på fortællinger fra 1700-tallet om kvinden Beinta Broberg (Barbara), der ifølge overleveringerne var ond mod sine tre ægtemænd, der alle var præster. En fjerde præst nåede at bryde forlovelsen, før de blev gift.

Ifølge overleveringerne var Beinta Broberg skyld i sine ægtemænds død, og derfor blev hun anklaget for hekseri. Naturen bruges i romanen af færøske Jørgen-Frantz Jacobsen til at skildre den utæmmede vildskab, som Barbara (Beinta Broberg) i romanen udstråler.
Romanen "Barbara" er også filmatiseret af den danske instruktør Nils Malmros.

Oplev heksejagten i dag

Tilbage til begyndelsen! Bogen "Heksejagt" af Louise Nyholm Kallestrup er så spændende, at jeg virkelig får lyst til at læse mere om de mange emner, hun berører. Og heldigvis er der masser af bøger at dykke ned i.

Jeg får også lyst til at besøge de mange historiske steder rundt om i landet for at finde spor af heksehistorierne.
Blandt andet i Maren Splids Ribe, hvor man også kan besøge det relativt nye museum HEX!, der har fuldt fokus på hekseprocesserne i Danmark. Når altså museerne åbner igen...

Bogen "Heksejagt" findes som både e-bog og lydbog på eReolen og kan også lånes på biblioteket, når vi åbner dørene igen.

Rigtig god læsefornøjelse.

Billedet i artiklen er fra museet Hex! i Ribe og viser kopier af de oprindelige protokoller over hekseprocesserne i Danmark.

Materialer
GennemseGennemse
  • Ebog

Heksejagt

Af Louise Nyholm Kallestrup (f. 1975) (2020)
Om de danske hekseprocesser med fokus på årene 1589-1651. Velegnet til opgaveskrivere og almindeligt interesserede
Læs mere
GennemseGennemse
  • Lydbog (net)

Heksejagt : 1589

Af Louise Nyholm Kallestrup (f. 1975) (2020)
Om de danske hekseprocesser med fokus på årene 1589-1651. Velegnet til opgaveskrivere og almindeligt interesserede
Læs mere
Louise Nyholm Kallestrup (f. 1975): Heksejagt
GennemseGennemse
  • Bog

Heksejagt

Af Louise Nyholm Kallestrup (f. 1975) (2020)
Om de danske hekseprocesser med fokus på årene 1589-1651. Velegnet til opgaveskrivere og almindeligt interesserede
Læs mere
GennemseGennemse
  • Ebog

I pagt med djævelen : trolddomsforestillinger og trolddomsforfølgelser i Italien og Danmark efter reformationen

Af Louise Nyholm Kallestrup (f. 1975) (2018)
En kulturhistorisk sammenligning af de protestantiske og katolske trolddomsforfølgelser i henholdsvis Danmark og Ital...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Ebog

Hekseurter og folketro

Af Anemette Olesen (f. 1952) (2018)
Om traditionelle urters brug og magiske evner. Med kort indledning om hekse og vores opfattelse af dem, afsnit om Sct...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Ebog

Skyggesider : om heksen og Auschwitz' ideologi : to kulturfilosofiske essays

Af Poul Ferland (2019)
Læs mere
GennemseGennemse
  • Ebog

Heksenes forsvarere : en historisk reportage

Af Jan Guillou (2010)
Med udgangspunkt i hekseprocesserne i 1600-tallets Sverige viser forfatteren massehysteriets mekanismer og følger spo...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Magi og trolddom i dansk middelalder

Af Torben Svendrup (2019)
Forfatteren søger at gøre op med nogle af de gængse opfattelser om hekse og middelalderen; han viser forskellen på al...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Magi og hekseri. Bind 1, Fra den romerske oldtid til og med middelalderen

Af Allan A. Lund (f. 1944) (2010)
En historisk fremstilling af de forestillinger, man i den romerske oldtid og frem til slutningen af middelalderen gjo...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Hekseprocesser i Europa

(2008)
Læs mere
GennemseGennemse
  • Ebog

Fandens heks : Maren Splids og Christian den 4. : historisk roman

Af Palle Petersen (f. 1943) (2012)
Historisk roman fra Christian IV's tid om kvinden, Maren Spliids, der blev brændt på bålet som heks i Ribe i 164...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Ebog

Barbara

Af Jørgen-Frantz Jacobsen (f. 1900) (2017)
I 1700-tallets Thorshavn besnærer præsteenken Barbara mændene med sin erotiske udstråling og naive forelskelser. Der ...
Læs mere