Bøger fra serien "100 danmarkshistorier"
Bøger fra serien "100 danmarkshistorier"

Dyk ned i Danmarkshistorien: Hertugdømmet

Hvorfor opstod hertugdømmet i Sønderjylland? Og hvad har det betydet for området? Ny bog giver et overblik på bare 100 sider

På Herlev Bibliotek sætter vi i en række artikler under overskriften "Dyk ned i danmarkshistorien" fokus på udvalgte bøger fra bogserien ”100 danmarkshistorier” fra Aarhus Universitetsforlag.

Der udkommer én bog hver måned, indtil 100 bøger på hver 100 sider er på gaden – skrevet af hver sin historiker. 

Bogen "Hertugdømmet" er skrevet af historiker Carsten Porskog Rasmussen og giver på bare 100 sider en grundig introduktion til Sønderjyllands historie. Bogen er enogtyvende bind i serien "100 danmarkshistorier".

Hertugdømmet i Sønderjylland er et spændende kapitel i Danmarks historie; Det handler om Sønderjyllands grænse mod Tyskland og om kongemagt. Det handler om kulturmøder, mange forskellige talte sprog, opbrud i regler og om danske rødder. 

Igen handler en bog i serien ”100 danmarkshistorier” om slægter, der kæmpede om magten, og om almindelige mennesker, der hørte stavnsbåndet til. I denne del af historie har jeg personligt aner inden for alle samfundslagene. 

Mine aner fandt på hertugdømmerne

I sidste artikel i vores serie ”Dyk ned i danmarkshistorien” skrev jeg om Saxo. Her finder du også et udsnit af min egen slægtstavle og bevis for, at jeg faktisk er i familie med kongen Valdemar Sejr (1170-1241). Og det var ham, der fandt på hertugdømmerne.

Valdemar Sejr var nemlig stærkt optaget af, hvad der skulle ske med Danmark og hans familie efter hans død. Derfor var han meget interesseret i at placere sine ægte og uægte sønner i små hertugdømmer. Ved at gøre sønnerne til hertuger gav kongen dem officielt rang foran alle andre undersåtter.

Det var især ved rigets grænseegne, at der blev oprettet nye hertugdømmer, og altså også ved den sønderjyske grænse til Tyskland, som bogen ”Hertugdømmet” handler om.

Kampen om historien

Blandt de mange hertugdømmer, som kongen delte ud til sine sønner, blev de fleste blot en parentes i historien. Skiftevis var de på dansk, tysk eller svensk hånd. Skiftevis var sproget dansk/tysk og skiftevis dansk/svensk. Men hertugdømmet i Sønderjylland var og er så absolut ikke uden betydning.

Mange historikere har gennem tiderne beskæftiget sig med Sønderjyllands historie, og stridigheder om oprindelsen af og dermed retten til området førte som bekendt sågar til krig i 1800-tallet.

Bogen ”Hertugdømmet” beskriver de mange politiske intriger, nationale konflikter og demokratiske beslutninger, der var med til at forme Sønderjylland, som vi kender det i dag. Kampen om historien blev til den centrale kamp om landsdelene. 

Carsten Porskog Rasmussen skriver dog, at det i dag ikke længere er så relevant for danske og tyske historikere, hvilket land landsdelen hørte til hvornår. Især har det ingen betydning for historikerne, om Sønderjylland har været dansk før 1200-tallet – man er langt mere optaget af landsdelens egen historie de efterfølgende 800 år. 

Dog ser man stadig en tendens til, at danskerne beskæftiger sig mest med historien om Sønderjylland og Slesvig, mens tyskerne interesserer sig for Slesvig-Holsten. Så en vis skelnen er der.

Det sønderjyske kludetæppe

De mange hertugdømmer var meget forskellige fra resten af det danske kongerige. Og der var også en uhyrlig kontrast lokalsamfundene imellem internt i det sønderjyske hertugdømme. 

Grundlæggende bestod hertugdømmerne som resten af rigets landsdele af byer, amter, landskaber og godser. Men inden for disse blev det hele styret på meget forskellig vis, og blandt andet havde hvert hertugdømme sin egen politiforordning.

Det var byernes købmænd, som havde den økonomiske magt og stor politisk indflydelse. Og det var i dette klasselag, at man ofte hentede borgmestre og rådmænd, der udgjorde en slags byråd. 

I min mors slægt udgår der aner til disse mange købmænd i 1500- og 1600-tallet, blandt andre købmanden Ludwig Hannemann (1570-1616) fra Krempe i Holsten. Ludwig Hannemanns datter Anna, som jeg stammer fra, var hofdame og blev også gift med en købmand i Holsten. 

Mændene i denne slægtsgren giftede sig alle med døtre af købmænd, så den sociale status blev bibeholdt. At det så senere er gået ned ad bakke for efterkommerne, er en helt anden historie…

Der dukkede også nye byer op i hertugdømmerne; Husum, Garding og Tønning var oprindeligt store landsbyer, der nu fik egen byret. 
Min tipoldemor Frederikke Odefey blev født i Tønning, hvor hendes far var nattevagt og pølsehandler med lav social status. Som det sønderjyske kludetæppe er min slægt fra Slesvig og Holsten også ganske sammensat.

Jeg kan kun anbefale at læse Carsten Porskog Rasmussens ”Hertugdømmet”. Også selvom du ikke skulle have aner på de sønderjyske kanter.

Materialer
Carsten Porskrog Rasmussen: Hertugdømmet
Reservér
  • Bog

Hertugdømmet

Af Carsten Porskrog Rasmussen (2019)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Da Danmark blev Danmark : fortællinger af forhistorien til 1864

Af Johan Peter Noack (2014)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Sønderjyllands historie. Bind 1, Indtil 1815

(2008)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Hjertebånd : roman

Af Hanne Reintoft (2004)
Læs mere