Havmåge kalder.
Havmåge kalder.

Havet – tag med biblioteket til kysten

Vi tager til havet som en del af forårets temasamarbejde med blandt andre DR. Dyk ned i litterære klassikere og naturfilm

Naturen er et sted, vi kommer mindre og mindre. Der er ofte dårlig wi-fi, man skal selv medbringe kaffen – og kronhjorten er sjældent med på en selfie.

Foråret 2020 er dog ganske anderledes end forudset. Naturen fik pludselig en helt anden værdi for rigtig mange danske familier, da corona-pandemien pludselig satte sine dybe spor i hele verden, og den er nu nok det mest attraktive opholdssted (udover ens eget hjem) siden ældre stenalder, hvor mennesket levede i naturen og af naturen.

Og derfor sætter landets biblioteker sammen med blandt andre DR og landets natur- og friluftsorganisationer fokus på Vores Natur (#voresnatur) i ugerne 16-20.

I uge 17 sætter vi spot på havet og kysterne. Kom tættere på dem her:

Havet – kysten, bruset og det store dyb

Stormomsuste kyster. Vældige oceaner, der dækker så meget af Jordens areal. Havet og dets kyster har været omdrejningspunkt for et utal af fortællinger og myter. Og oceanerne har dybe rødder i vores fælles historie som sø-nation. Men hvad er havet egentlig, og hvad gemmer sig i det? 

Faktalink har en formidabel artikel om havet som fænomen, dets liv og de processer, der gemmer sig i det: Livgivende dødbringende og legende skabende 

Der ud over må havet siges at være et formidabelt motiv at fange på film. Filmstriben har en del film med fokus på det akvatiske. Særligt én gør stort indtryk: filmen om Jacques Costeau, der dedikerer 30 år af sit liv til at dokumentere livet og underne i havene.

Og nu du er inde på Filmstriben, så snyd ikke dig selv for den Bodil-præmierede "Klumpfisken"; en tragikomisk perle om hvad der sker, når fiskerikontrol og havbiologer gør tilværelsen besværlig for en enlig fisker.

Endelig kommer vi ikke uden om bøgerne. Der findes mange med havet og livet i det som omdrejningspunkt. Der er klassikere som "Moby Dick", "Den gamle mand og havet" og på sin vis også Jules Vernes’ "En verdensomsejling under havet". 

To nyere skud på rælingen er Carsten Jensens "Vi, de druknede", der er en vi-fortælling med afsæt i Marstal-sømændene og deres kampe til havs og på landjorden. Og Patrick Ness' "Og havet var vores himmel" – en form for omvendt Moby Dick, hvor synsvinklen er hvalernes, og hvor monsteret er os, menneskene. Læs dem begge!

Natur på tværs af landet

Sammen med formidlingen på landets biblioteker får naturtemaet ekstra liv af, at DR i samme periode bringer dig et væld af nye naturformater på deres kanaler. Læs mere om alt fra DR her.

En ny naturportal "Vores natur" samler desuden en masse inspiration og naturoplevelser, som du kan gå på opdagelse i – ude i naturen på egen hånd. Du finder "Vores Natur" her.

 

Oprindeligt skrevet af jes, Aalborg Bibliotekerne.

Materialer
GennemseGennemse
  • Ebog

Den gamle mand og havet

Af Ernest Hemingway (2013)
En gammel fisker i den mexikanske havbugt får sit livs største fisk på krogen. Det bliver en kamp på liv og død, som ...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Ebog

Jules Vernes En verdensomsejling under havet

Af Astrid Heise-Fjeldgren (2014)
Om kaptajn Nemo og hans utrolige ubåd, hvor professor Arronax og hans tjener Conseil oplever de mest utrolige ting un...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Ebog

Vi, de druknede : roman

Af Carsten Jensen (f. 1952) (2009)
En beretning om fire generationer af sømænd fra skipperbyen Marstal i det 19. århundrede, som satte livet på spil på ...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Lydbog (net)

Og havet var vores himmel

Af Patrick Ness (2018)
Hvalen Batseba tvinges med på en jagt på den farlige Toby Wick, og må undervejs se nogle af sine egne dæmoner i øjnene
Læs mere