Wikipedia-klode-nøglering med manglende brikker
Wikipedia-klode-nøglering med manglende brikker

Kan man stole på Wikipedia?

Det er brugerne selv, der skriver på Wikipedia. Er det så løgn og latin det hele?

Sagen om den lille planet

Der findes en lille planet, der hedder ’14345 Mousen’, og den er opkaldt efter en leder af et astronomisk center i Pakistan. Det kunne man læse på den engelske Wikipedia i starten af 2019. Men det passede slet ikke. Artiklen blev opdaget som et falsum for otte år siden og fjernet i 2012, lagt på igen, atter fjernet, men blev atter lagt på og endte med at ligge på Wikipedia i syv år indtil maj 2019.

Flere svindelnumre

Administratorerne af Wikipedia er de første til at indrømme, at ikke alle artikler er korrekte, og at Wikipedia ikke skal være det eneste sted, hvor man henter sin information. Hvis du googler ’How accurate is Wikipedia?” er et af de første hits en oversigt, som Wikipedia selv har lavet over svindelnumre gennem tiden.

I 2008 skrev en 17-årig student for eksempel en artikel om, at næsebjørne også var kendt som brasilianske jordsvin. Den fejl lå i over seks år på den engelsksprogede Wikipedia, og blev gengivet i aviser og på over hundrede andre hjemmesider. I 2010 opdagede Wikipedias videnskabelige redaktører en artikel om den gamle skandinaviske møntenhed, en ’federlandese’. Den skulle angiveligt være fra omkring Kristi fødsel. Dengang eksisterede der bare slet ikke penge i Skandinavien, og historien var opdigtet.

Forskerne er uenige

På siden Reliability of Wikipedia giver Wikipedia dog selv en række eksempler på, forskerne er meget uenige om Wikipedia. Nogle forskere har sammenlignet Wikipedia med andre opslagsværker og ofte været overrasket over pålideligheden. Adrian Riskin, en matematiker fra Whittier College, har undersøgt en række matematiske artikler og mener, at artikler om matematik for matematikere generelt holder niveau, mens mere generelle artikler om matematik om for eksempel polynomier skrevet af amatører ofte indeholder fejl.

Andre steder falder Wikipedia mindre heldigt ud. I 2014 undersøgte ti amerikanske forskere ti artikler om lægebehandling og fandt fejl i 90 procent af dem. Samme år sammenlignede nogle farmakologer den engelske og tyske wikipedia med akademiske bøger om medicin. De fandt modsat, at Wikipedia var højt kvalificeret og velegnet til undervisningsbrug.

Svært at få rettet fejlagtige oplysninger

I lighed med andre lande har den danske wikipedia været ramt af en række fake news-sager. Den tidligere teaterdirektør Jon Stephensen fik et chok, da han i 2012 tjekkede sin egen biografi på nettet. Her fremgik det, at han var blev fyret fra Det Kongelige Teater på grund af rod i økonomien. Reelt blev han hverken fyret (fra Det Kongelige Teater) eller havde rod i økonomien. Ligeledes stod der, at han aldrig havde afsluttet sine uddannelser, selvom han både var arkitekt og journalist.

Det tog ham tre år at få rettet i oplysningerne, hvilket den daværende presseansvarlige, Ole Palnatoke Andersen ifølge Berlingske Tidende beklagede dybt. Palnatoke Andersen trak sig i 2017 fra Wikipedia angiveligt i protest mod en tiltagende polarisering i Wikipedia-netværket. Se rettelserne i Jon Stephensens biografi

"Superligaens dårligste dommer"

"Mads-Kristoffer Kristoffersen er en dansk fodbolddommer, som er kendt for at være Superligaens dårligste dommer og blandt andet at have et godt øje til de blå/hvide fra København." Det stod der i foråret 2019 på fodbolddommerens profil på den danske Wikipedia. Det var vrede Brøndby-fans, der stod bag teksten, fordi de mente, at han havde dømt et tvivlsomt straffespark, som betød, at FCK vandt kampen.
Se rettelserne i Mads-Kristoffer Kristoffersens biografi

Litterær fejde

Det er også på den danske Wikipedia, at der har udspillet sig en regulær litterær fejde. Ifølge Lars Bukdahl på Weekendavisen sletter de danske redaktører af Wikipedia indlæg ud fra devisen, at indlæggene ikke indeholder ’notabilitet’ (relevans).

Det er gået ud over en række danske smalle forfattere, for eksempel de unge Shëkufe Tadayoni Heiberg og Christian Kronman, som ellers her ville have en enestående mulighed for at blive præsenteret. "At have modtaget legater betyder ikke det vilde. Det gør folk hele tiden, og man skal oftest selv søge dem," svarede Wikipedia på klagen.

Råd fra en bibliotekar

"I forhold til kildekritik har Wikipedia den store mangel, at det ikke fremgår, hvem der står bag en artikel," siger bibliotekar Vivi Larsen fra Helsingør. "Wikipedias styrke er muligheden for alle til at deltage, men også en svaghed fordi troværdigheden kommer under pres. Imidlertid er artiklerne ofte lange og grundige med kildehenvisninger og litteraturlister. Et godt afsæt til et overblik over et emne. En leksikonartikel, der på kort tid giver dig mulighed for at grave dybere i et emne."

Vivi Larsen råder alle, der skal skrive opgave og sætte sig ind i et nyt emne, til at begynde sin informationssøgning i Wikipedia eller en anden lignende leksikonartikel, for eksempel denstoredanske.dk og Britannica Online: "Fordi det er hurtigt og opsummerer et emne og dermed giver overblik over emnet," siger hun og fortsætter:
"Men Wikipedia kan aldrig stå alene, når vi taler om opgaver til folkeskolen og gymnasiet. Det er et sted at starte, som eleverne kan grave sig videre ud fra."

WikiScanneren – hjælp til at finde fake news

I dag bruger de store udenlandske og den danske Wikipedia en såkaldt WikiScanner. Den kan sammenligne offentlige lister over anonyme redigeringer i Wikipedia med lister over ip-adresser. Man kan ikke se, hvem der helt nøjagtigt har rettet i en artikel, men man kan se, hvilken pc der er blevet rettet fra.

Derved er man blevet opmærksom på, at CIA for eksempel har ændret i artikler om Irans præsident, og at stormagasin-kæden Wallmart har redigeret i artikler om medarbejdernes løn. I Danmark kunne man med WikiScanneren se, at nogle på Christiansborg anonymt har rettet i Rasmus Prehns (S) og Morten Messerschmidts (DF) profiler.

Det frie leksikon – nu med redaktører

Wikipedia opstod i 2001 med et mål om skabe en "fri encyklopædi". I 2009 blev Wikipedia beskyldt for at indeholde for meget fejlagtig information, og man strammede reglerne for, hvem der kan rette eller tilføje i nulevende personers biografier. Fremover skulle alle rettelser i den engelske udgave godkendes af Wikipedias redaktører. I den tyske Wikipedia er man mere striks. Her skal alle ændringer foretaget af en anonym eller ny bruger godkendes af en redaktør.

Wikipedia er i dag det mest populære opslagsværk på nettet og den syvende mest besøgte internetside i verden.

 

Kilder

Andre interessante historier om Wikipedia

 

Oprindeligt skrevet af bibliotekar Anette Thede, Helsingør Kommunes Biblioteker.