""

Kvindernes internationale kampdag – et historisk blik

Kvindernes internationale kampdag så dagens lys i København. Læs med og bliv lidt klogere på traditionen.

Mødet om en "Kvindernes Kampdag" blev første gang afholdt i 1911 med deltagelse af landene Danmark, Tyskland, Østrig, Schweiz og USA. 
I de følgende år blev kampdagen afholdt på forskellige datoer i foråret, og først i 1921 blev det besluttet at afholde en egentlig fælles international Kvindekampdag på en fast dato  den 8. marts.

I 1909 havde der været en stor kvindestrejke i New York omkring den 8. marts og i 1917 var kampdagen lagt på en søndag, den eneste dag industriens kvinder havde fri.

På den såkaldte Tredje Internationale Kvindekonference, der blev afholdt i Moskva i 1921, blev det besluttet at gøre datoen 8. marts til "kvindernes internationale kampdag".

Kvindedag om søndagen

I Danmark blev dagen heller ikke fejret fast den 8. marts, for som med 1. maj-demonstrationerne, blev disse lagt om søndagen, idet mange allerede havde fri og bedre kunne deltage.

I 1914 blev dagen holdt på en søndag  som netop det år tilfældigvis var den 8. marts. Året efter i 1915, fik kivnderne valgret  og dagen fik et bredere indhold. 

Kvinden bag dagen

I 1910 indkaldte den tyskfødte Clara Eißner, gift Zetkin, til et møde i København – her deltog de danske socialdemokratiske kvinder som Henriette Crone og Nina Bang. Mødet fandt sted i Arbeidernes Forsamlingsbygning i København.

Her argumenterede de første gang for kvinders valgret.

Clara Zetkin var gift med den russiske revolitionær Ossip Zetkin, med hvem hun havde to sønner. Efter hans død blev hun gift med maleren Georg Friedrich Zundel.

Clara Zetkin var oprindeligt lærerinde og medlem af det tyske socialdemokrati, her var hun en markant skikkelse i partiets kvindearbejde.

I 1919 meldte hun sig ind i det tyske kommunistparti, da det blev dannet og blev hurtigt medlem af centralkomiteen. Senere blev hun valgt ind i Rigsdagen, hvor hun repræsenterede kommuistpartiet indtil 1933. 

Clara Zetkin døde den 20. Juni 1933 i  Archangelskoje ved Moskva efter svær sygdom. Hendes urne blev nedsat ved Kreml-muren. 

Nina Bang

Dansk kvindeforkæmper

Nina Henriette Wendeline Bang var en af de danske kvinderetsforkæmpere. 

Nina Henriette Wendeline Bang, født Ellinger, blev født den 6. oktober 1866 på Kastellet i København og døde den 25. marts 1928 i København. Nina Bang var en dansk politiker og udenrigsminister for Socialdemokratiet. Hun var uddannet historiker og var socialist og marxist.

Nina Bang var også Danmarks første kvindelige minister og verdens første kvindelig minister i en parlamentarisk regering.

Nina Bang var søster til fysikeren og politikeren H.O.G Ellinger, men de to delte på ingen måde politiske synspunkter.

I 1999 på 75 års dagen for hendes udpegning som minister, blev Nina Bang prisen indstiftet. Den er siden blevet uddelt årligt til en ung lovende kvindelig politiker.

Henriette Crone

Landsbysmedens datter

Henriette Thora Elise Crone blev født den 5. februar 1874 i Bakkedrup og døde den 11. oktober 1933 i København. Henriettes forældre var smeden Lars Peder og Karen Sofie Kristenen.

Henriette var yngst af tre døtre hos landsbysmeden i Bakkedrup. Begge forældre stammede fra gårdmandsfamilier. Som smed var faderen en værdsat håndværker i landsbysamfundet. 

1880’ernes landbrugskrise ramte også smeden, og i 1882 flyttede familien til Slagelse, hvor faderen endte som arbejdsmand og døde allerede i 1888 som 55-årig.

Den 14-årige Henriette blev konfirmeret  og kom derefter i en række huslige pladser. Hun var ikke glad for arbejdet og skiftede ofte plads.

I 1898 opgav Henriette de huslige pladser og tog arbejde i industrien. Henriette blev trykkeriarbejderske og arbejdede i en årrække i forskellige københavnske trykkerier. Erfaringerne herfra blev baggrunden for hendes karriere som fagforeningsformand samt borgerrepræsentant og landstingsmedlem for Socialdemokratiet.

De kvindelige Trykkeriarbejderes Fagforening blev stiftet i 1898, og Henriette trådte samme år ind i bestyrelsen. De første år var der kamp om formandsposten, men efter at have været sekretær og næstformand blev hun formand i 1906 og havde fra da af ingen konkurrenter, men blev siddende på posten til sin død i 1933.

Henriette blev en del af Dansk Typografforbunds hovedbestyrelse og forretningsudvalg, og blev her meget respekteret af sine mandlige kolleger. 

Ved den internationale socialistiske kongres, der blev afholdt i København i 1910, og ved den forudgående kvindekongres, repræsenterede Henriette Crone det danske Typografforbund.

Henriette deltog i en række internationale kongresser, og fra 1925 sad hun i International Federation of Trade Unions’ kvindekomité og fra 1927 i Socialistisk Arbejderinternationales kvindekomité.

I 1908 blev loven om kvindernes kommunale valgret vedtaget, og ved valget året efter blev Henriette socialdemokratisk medlem af Borgerrepræsentationen. Hun beskæftigede sig her især med sociale forhold, men sad kun én periode. Da kvinderne i 1915 fik valgret til Rigsdagen, opstillede hun til Landstinget. Hun blev først valgt i 1920 og sad der til sin død. 

Materialer
Pia Fris Laneth: 1915 - da kvinder og tyende blev borgere
  • Bog

1915 - da kvinder og tyende blev borgere

Af Pia Fris Laneth (2015)
Læs mere
  • Bog

1915 - da kvinder og tyende blev borgere

Af Pia Fris Laneth (2015)
Gretelise Holm (f. 1946): Håndbog for feminister (og deres modstandere) : 30 spørgsmål og svar om køn og ligestilling
  • Bog

Håndbog for feminister (og deres modstandere) : 30 spørgsmål og svar om køn og ligestilling

Læs mere
  • Bog

Håndbog for feminister (og deres mods...

Anne Baastrup, Asbjørn Agerschou, Pernille Vigsø Bagge: Fik kvinderne ret? : fortællinger fra 100 år med valgret til kvinder
  • Bog

Fik kvinderne ret? : fortællinger fra 100 år med valgret til kvinder

Antologi om vejen til kvindernes valgret belyst gennem uddrag og citater fra aviser og folketingsdebatter mv. Indeholder temaer som kvindernes måde at agere på ved deres første stemmeafgivelse, debatten forud for grundlovsændringen i 1915 m.m. samt portrætter af markante kvinder i kampen i det politiske liv
Læs mere
  • Bog

Fik kvinderne ret? : fortællinger fra...

  • Artikel

Clara Zetkin

(1998)
German political activist Clara Zetkin (1857-1933) was a prominent member of socialist and communist organizations in Europe in the nineteenth and twentieth centuries. As a longtime supporter of the German Social Democratic Party, she argued that equality of women could only be accomplished through a class revolution that ove...
Læs mere
  • Artikel

Clara Zetkin

(1998)
Kåre Bluitgen: Nina Bang : som mælkebøtter gennem asfalt - kvindernes kamp
  • Ebog

Nina Bang : som mælkebøtter gennem asfalt - kvindernes kamp

Af Kåre Bluitgen (2018)
Om Nina Bang (1866-1928) Danmarks første kvindelige minister. I 1915 fik kvinderne stemmeret. Nina Bang var en af dem der gik forrest i kampen. Hun kæmpede for bedre forhold for de svage, for tjenestefolk og arbejdere og for kvinder og børn
Læs mere
  • Ebog

Nina Bang : som mælkebøtter gennem as...

Af Kåre Bluitgen (2018)
Gry Jexen: Kvinde kend din historie : spejl dig i fortiden
  • Bog

Kvinde kend din historie : spejl dig i fortiden

Af Gry Jexen (2021)
Danmarkshistorien skitseres med 50 kvindeportrætter. Til alle, der interesserer sig for kvinders underrepræsentation i Danmarkshistorien
Læs mere
  • Bog

Kvinde kend din historie : spejl dig ...

Af Gry Jexen (2021)
Liv Thomsen: Historiens heltinder : fortællinger fra 3000 års kvindehistorie
  • Bog

Historiens heltinder : fortællinger fra 3000 års kvindehistorie

Af Liv Thomsen (2014)
10 portrætter af markante kvinder fra forskellige lag i samfundshierarkiet, der i hver sin tidsperiode udvidede grænsen for kvinders muligheder
Læs mere
  • Bog

Historiens heltinder : fortællinger f...

Af Liv Thomsen (2014)
Merete van den Berg: 107 danske Pippi-piger
  • Bog

107 danske Pippi-piger

107 portrætter af kvindelige, danske rollemodeller. Blandt de portrætterede er de kendte: Tove Ditlevsen, Dronning Margrethe, Emma Holten og Helle Thorning-Schmidt. Blandt de mindre kendte er seismologen Inge Lehmann, helikopterpiloten Susanne Hessellund og kunstneren Nadia Plesner
Læs mere
  • Bog

107 danske Pippi-piger