""

Læs og rejs!

Supplér "Turen går til..." med en god roman, der foregår der, hvor du skal rejse hen. Vi anbefaler skønlitteratur, der foregår nogle af de mest populære feriedestinationer

Hele sommeren anbefaler vi på bibliotekets Instagram-profil bøger fra feriedestinationer under #læsogrejs. Her er et udvalg:

København

"Regnen falder" af Anders Løgstrup Bjerg

Daniel er i starten af tyverne. Han har svært ved at finde begejstringen for sit studie, vil gerne noget med film, men laver lidt studenterradio i stedet for… indtil en gammel ven spørger, om han kunne tænke sig at være med til at åbne en isbutik og relancere den hedengangne regnbueis i ny hipsterforklædning!

Daniel er frisk, finder på navnet ’Treklang’, og så er historien skudt i gang. God sommer i København!

Læs Litteratursidens anmeldelse her. 

Italien

"På sporet af Italien" af Tim Parks

"På sporet af Italien" af Tim Parks anbefaler vi som pendant til "Turen går til Italien". Man får lyst til at tage afsted og til espresso, når man læser den.

Her fortæller vores hovedperson om at ankomme til Milano Centrale, som han beskriver som den mest monumentale jernbanestation i Vesteuropa.

Læs Litteratursidens anmeldelse her.

Marokko

"Døden kører Audi" af Kristian Bang Foss

Hvis du skal til Marokko, så pak da "Døden kører Audi" af Kristian Bang Foss.
Asger er handicaphjælper for Waldemar, verdens sygeste menneske. De kører til Marokko i bil for at opsøge healeren Torbi el Mekki, som Waldemar håber kan hjælpe ham.

Det er en hylende morsom on the road-roman, hvor de to venners humor er præget af ikke at tale med mange andre end hinanden.

Læs Litteratursidens anmeldelse her.

Finland

"Sommerbogen" af Tove Jansson

Tove Jansson er mest kendt for sine historier om Mumitroldene, men hun har også skrevet flere voksenbøger, for eksempel "Sommerbogen".

Seks-årige Sophia tilbringer sommeren på en ø i den finske skærgård med sin farmor, hvor de bygger skibe af bark og blade, studerer insekter, svømmer i dybt, farligt vand og tegner og skriver.
Først og fremmest følger de deres egne nysgerrige indfald og taler om livet og naturens store og små mysterier. En perle af en sommerbog!⠀

Provence

"Fugle i fostvejr" af Thøger Jensen

Den foregår om vinteren, men du kan sagtens tage den med på sommertur. Hovedpersonen Ole er midt i fyrrerne, folkeskolelærer og gift med Ellen. De planlægger at tage til Provence i vintermånederne, men Ellen springer fra i sidste øjeblik.
Ole drager derfor alene af sted, og for det meste er han begejstret.

Bogen er meget morsom og fuld af Oles anekdoter.

Læs Litteratursidens anmeldelse her.

Bornholm

"Genfærd" af Dennis Gade Kofoed

Dennis Gade Kofod bor på Bornholm og er vores trofaste forfatterreporter fra øen i Østersøen, blandt andet med romanen "Genfærd" om Frederik, en yngre mand, der tjekker alene ind på et øde badehotel på Bornholm. Det er lige før højsæsonen bliver skudt i gang, og hotellet er mestendels befolket af tyske turistgrupper og familien, som driver hotellet.

Dagene glider forbi, mens det meste af Frederiks tid går med ingenting eller at betragte hotelgæsterne. I særdeleshed observerer Frederik den unge smukke Pus, som er en del af hotelfamilien, alt imens læseren betragter Frederik og spekulerer på, hvorfor han er ude af trit med situationen og sig selv.

Læs Litteratursidens anmeldelse her.

Frankrig

"Letheden" af Emmanuelle Richard

Fortælleren er en 14-årig, rastløs og utålmodig pige på sommerferie med sin familie på ferieøen Île de Ré ud for den franske vestkyst. Far, mor og lillebror i et mondænt feriehus, de egentlig ikke har råd til.

Hvor dagene går med ture til stranden, varmedirrende stilstand og strejfture alene rundt på øen i de tidlige morgentimer. I hende raser utilpasheden over egen krop, tankerne om, hvem hun er, og hvem hun ville ønske, hun var, om drenge og om sex – ønsket om at blive set, elsket og knaldet.⠀ ⠀

Mallorca

"Feriegæsterne" af Emma Straub

New Yorker-ægteparret Franny og Bill Post har inviteret deres børn og et par venner på ferie på Mallorca i anledning af datterens snarlige indtræden på Brown University – og deres 35 års bryllupsdag. Men med hensyn til sidstnævnte fornemmer man hurtigt, at der måske ikke er så meget at fejre.

Luften mellem ægteparret er iskold, og jo længere man kommer ind i bogen, jo mere forstår man hvorfor.

Læs Litteratursidens anmeldelse her.

Australien

"Hannah" af Hanne Højgaard Viemose

Hannah er rejst til Australien med rygsæk og følgende tilgang til tilværelsen: ”… jeg havde ingen særlige idéer om, hvad jeg ville med mit liv, bortset fra en forestilling om at være fri, det var noget, jeg havde hørt om.”

Og til dem, der måtte tro, at backpackeriet er en dans på roser – tro om igen! I hvert fald hvis man ender i en bananplantage i den australske outback. Det er benhårdt manuelt arbejde, det er verbale syndfloder, og det er kedsomhed på et hidtil ukendt niveau.

Læs Litteratursidens anmeldelse her.

Materialer
Anders Løgstrup Bjerg (f. 1990): Regnen falder : roman
  • Bog

Regnen falder : roman

Daniel er en ung mand med ambitioner der tynger ham. Så da han får mulighed for at blive medstifter af en isbutik siger han ja, da han på den måde kan flygte fra de forliste ambitioner om en karriere på Filmskolen. Og det bliver starten på noget stort
Læs mere
  • Bog

Regnen falder : roman

Tim Parks: På sporet af Italien : med tog fra Milano til Palermo
  • Bog

På sporet af Italien : med tog fra Milano til Palermo

Af Tim Parks (2017)
Skildringer af Tim Parks oplevelser med togrejser i Italien, både den daglige pendling mellem Verona og Milano og længere afstikkere til Syditalien og Sicilien
Læs mere
  • Bog

På sporet af Italien : med tog fra Mi...

Af Tim Parks (2017)
  • Bog

Døden kører Audi : roman

Asger mister alt og må tage et job som handicaphjælper hos den kronisk syge og hashrygende Waldemar. Waldemar overtaler Asger til at tage med ham til Marokko så han kan blive kureret for alle sine lidelser, men turen går ikke helt som planlagt
Læs mere
  • Bog

Døden kører Audi : roman

Tove Jansson: Sommerbogen
  • Bog

Sommerbogen

Af Tove Jansson (2014)
Poetisk fortælling om den 6-årige Sophia og hendes gamle farmor, som tilbringer somrene på en lille ø i den finske skærgård. I deres eget idylliske univers udforsker de øen og naturen alt imens farmor digter historier med lige dele fantasi og opdragelse iblandet
Læs mere
  • Bog

Sommerbogen

Af Tove Jansson (2014)
Dennis Gade Kofod: Genfærd : roman
  • Bog

Genfærd : roman

Frederik tager til Bornholm for at komme igennem en krise. Han indlogerer sig på et lille familiedrevet hotel, hvor forholdene viser sig at være ganske specielle. Men datteren er dejlig, og Frederik forelsker sig i hende
Læs mere
  • Bog

Genfærd : roman

Emma Straub: Feriegæsterne
  • Bog

Feriegæsterne

Af Emma Straub (2015)
Newyorkerfamilien Post skal på ferie på det skønne Mallorca. Men der er kommet skår i både ferieglæde og ægteskab på grund af utroskab
Læs mere
  • Bog

Feriegæsterne

Af Emma Straub (2015)
Hanne Højgaard Viemose (f. 1977): Hannah : roman
  • Bog

Hannah : roman

Hannah tager til Australien som backpacker og oplever her en hård livsstil fyldt med dårlige jobs, nul penge, alkohol, vold og sex. Men Hannah oplever også en personlig udvikling i tiden som backpacker
Læs mere
  • Bog

Hannah : roman

Amalie Laulund Trudsø: Sommerhus : roman
  • Bog

Sommerhus : roman

Ferieminder set med en piges øjne. Hun og hendes familie kommer hvert år til samme sommerhus, hvor der opstår et magisk ferieland med årelange ferievenskaber, som bogen følger, indtil pigen når puberteten. Med faktaafsnit om Sejerøbugten
Læs mere
  • Bog

Sommerhus : roman

Karl Ove Knausgård: Om sommeren
  • Bog

Om sommeren

En personlig encyklopædi om den nære virkelighed, skrevet af en far til hans yngste datter
Læs mere
  • Bog

Om sommeren

Kathrine Tschemerinsky: Turen går til bøgernes verden
  • Bog

Turen går til bøgernes verden

Omtaler af skønlitteratur og rejsebeskrivelser fra bl.a Paul Austers New York og Orhan Pamuks Istanbul, for at opleve destinationen gennem bøger, der udspiller sig netop dér, hvor man befinder sig
Læs mere
  • Bog

Turen går til bøgernes verden