Mandagssalon – bøger fulde af viden
Vi har brugt sommeren på at læse os ind på efterårets tema: Viden. Hvordan bliver videnskab belyst i skønlitteraturen?
Til sæsonens første mandagssalon anbefalede vi romaner, digte og noveller om kvindehistorie, heksekunster, cyanid og nogle af verdenshistoriens største videnskabsmænd og -kvinder! Og du får også anbefalingerne her,.
Næste Mandagssalon er mandag den 3. oktober klokken 16.00-17.00.
Til Mandagssalon nævnte vi at du i efteråret kan deltage i en læsekreds om DR Romanprisen 2023. Læs her hvordan du melder dig til.
Nanna anbefaler
En af sommerens vildeste læseoplevelser for mig har været romanen "Når vi ikke længere forstår verden" af chilenske Benjamin Labatut, som passer som fod i hose med, at vi er midt i FNs Videnskabsår 2022. Det er som at surfe fra det ene wikipedia-link til det andet, når Labatut tager os igennem historierne om nogle af de mest fascinerende videnskabsfolk og deres opfindelser, og hvordan de er forbundet.
Om stoffet cyanid, der egentlig blev opfundet til at male farven blå, men som endte i små selvmordsperler mellem tænderne på adskillige nazister, om Hermann Görings sidste timer, om Van Goghs genialitet, om silkesommerfuglen og om helt almindelig gødning.
En anden bog, jeg ikke kan anbefale nok, og som beskæftiger sig med viden på en helt anden måde, er tekstsamlingen "Hjertet er en fold med heste". Det er et værk om psykiatrien, der udover de to forfattere bag – Anna Rieder og Sidsel Ana Welden – også inviterer andre stemmer ind, både fra den syge, den pårørende og lægen, der sidder på den anden side af bordet.
Forfatterne kalder sig for ømhedsaktivister og med bogen forsøger de at give et mere poetisk sprog til oplevelser i og med psykiatrien. Her kan følelser have farver, angst kan være en kanin, og en patient er først og fremmest et menneske.
Marit anbefaler
Historiske videnskabsromaner
Omkring midten af 1800-tallet ser vi for første gang et boom af romaner, hvor omdrejningspunktet er et videnskabeligt tema. Jules Vernes bøger ”Rejsen til jordens indre”, ”En verdensomsejling under havet” eller ”Rejsen til månen” behøver næppe nærmere præsentation. Det samme gælder A. Conan Doyles romaner om Sherlock Holmes.
Mary Shellys ”Frankenstein” og Robert Louis Stevensons “Dr. Jekyll & Mr. Hyde” er også kendte romaner, men har vi nu også læst dem?
Ellers er chancen der nu. Forfatteren Kenneth Bøgh Andersen har genfortalt både ”Frankenstein” og ”Jekyll & Hyde”, og det giver god mening, da både sprog og fortolkning er tænkt ind i en nutidig forståelsesramme, så både børn, unge og voksne kan være med.
En visuel læsning
Det er ikke os alle, der formår eller orker bøger om videnskabspersonligheder, for forstår vi overhovedet, hvad der bliver skrevet om... Her mener jeg tegneserien som medie kan være en god indgang, både i forhold til personen og emnet.
For eksempel kan man læse Frances Andreasen Østerfelts "Marie Curie – et lys i mørket" om den polskfødte Marie, født i 1867, der som den første kvinde blev professor ved Sorbonne i Paris, forskede i blandt andet radioaktivitet og fik tildelt ikke en, men to, Nobelpriser i henholdsvis fysik og kemi.
Eller hvad med Henrik Prætorius' "HCØ" om den danske fysiker H. C. Ørsted, der i 1820 opfandt elektromagnetismen, og mere end nogen anden satte livet ind på at styrke og nytænke naturvidenskaben i Danmark.
Evolutionshistorie
I "En historie om mennesket" af Rane Willerslev går en række videnskabsmænd fra Nationalmuseet på opdagelse i menneskets udviklingshistorie. Som læser bliver vi taget millioner af år tilbage i tiden og føres frem til nyere tid, med fortællinger og forklaringer på, hvorfor vi spiser kød, dyrker korn, leger, lærer og begærer kunst. Letlæst med en række aha-oplevelser.
Naturvidenskabelig lyrik
"Superstrenge" består af et udvalg af naturvidenskabelig dansk lyrik fra 1573-2015. Med udgangspunkt i kategorier som evolution, klima, kosmos, videnskabsmanden og teknologi tages vi med på en smuk vandring og hyldest til naturvidenskaben set med digterens kunstneriske briller. Her møder vi både Tycho Brahe, H.C. Andersen, Klaus Rifbjerg, Inger Christensen og mange flere.
Forfatteren og forskeren – LIVE på biblioteket
Der er så meget, vi gerne vil vide! Derfor har litteraturformidler Nanna Damsgaard-Larsen og formidler og historiker Louise Haslund denne sæsoninviteret en række skønlitterære forfattere og forskere til samtale om et emne, vi er nysgerrige på.
Find datoer og temaer her:
22. september klokken 19.00: Frie kvinder – med Merete Pryds Helle og historiker Cecilie Bønnelycke.
27. oktober klokken 19.00: Hekse – med forfatter Nanna Goul og historiker og hekseekspert Louise Nyholm Kallestrup.
24. november klokken 19.00: Viden – med forfatter Carsten Müller Nielsen og historiker med speciale i opslagsværker Maria Simonsen.
