Mandagssalon: Bøger om tiden lige nu

Til Mandagssalon i september anbefalede vi ni nye bøger; fra digtsamlinger om natur til romaner om nye typer parforhold.

Tre gode læseoplevelser, der alle handler om at gentænke parforholdet:

Sally Rooney: Samtaler med venner. 
Frances og Bobbi er ekskærester og bedste veninder, sammen optræder de med live poesi og færdes hjemmevant i det dublinske litteraturmiljø. De møder det ældre par Melissa og Nick, Melissa er fotograf og essayist og Nick er filmskuespiller. De fire fascineres af hinanden, tager på ferie sammen og Frances og Nick begynder at gå i seng med hinanden bag om ryggen på de to andre. En fantastisk skildring af livet lige nu, lange samtaler om kærlighed, kønspolitik, Trump og parforhold. Det er en fantastisk roman!

Therese Bohman: Aftenland
Om Karolina der er professor i kunsthistorie i Stockholm, bor alene og nyder det. Vi får indblik i hendes forskningsprojekt om farlige kvinder i kunsthistorien og i det indspiste kulturelle miljø i Stockholm (hvis du kunne lide filmen The Square!) Hun vejleder en ung ph.d.-studerende, som er på sporet af en hidtil ukendt kvindelig kunstner. De indleder et forhold, men har den ph.d.-studerende mon rent mel i posen? 

Ernest Hemingway: Edens have
En must-read, hvis du er nysgerrig på nye måder at betragte et parforhold. Et ungt, nygift par er på bryllupsrejse i Sydfrankrig, de kappes om at have den mest solbrune hud, det mest afblegede hår. De drikker vin og svømmer om kap, ligger og døser i varmen, kører tur i deres åbne bil. De møder en genert pige, som de begge tiltrækkes af, og langsomt bliver hun en del af deres forhold. 
 

Tre nye digtsamlinger, der alle handler om at gå ud i naturen og lade den bestemme for et øjeblik:

Rasmus Nikolajsen: Hvad skal vi med al den skønhed? 
Et langt digt om at se det gule og det røde vinde over det grønne i træer og buske, om at føle sig alene med fire krager, om at føle sig som en del af det samme væsen som sin kæreste. 

Andreas Eckardt-Læssøe: Det skal nok gå
Først en genfortælling af en dokumentarfilm, der beskriver planters intelligens og følelser, hvordan de reagerer på eksempelvis elektriske påvirkninger og derved bliver forståelige for mennesker. Senere en række ritualer og ikke mindst en af de bedste fortællinger, jeg har læst, om at miste sin far og langsomt blive klar til at fortælle om sorgen. 

Sofie Isager Ahl: Naboplanter
Isager Ahl er antropolog med speciale i økologiske vinbønder i Frankrig. Vi får både indblik i hendes feltnoter og i kortere digte om lupiner, smørblomster, påskeliljer.
 

Tre nye bøger, jeg glæder mig til at læse: 

Delphine de Vigan: De loyale
Jeg elskede både "Alt må vige for natten" og "Baseret på en sand historie", så jeg er helt ærligt lidt af en fan af hende og glæder mig til at læse hendes nye roman!

Helga Flatland: En moderne familie
Min kollega Marit har anbefalet mig denne roman om et ægtepar, der er i 70’erne og beslutter sig for at blive skilt. Romanen handler om, hvordan deres tre børn forholder sig til denne beslutning. 

Ali Smith: Efterår
Lea Fløe, som er litteraturformidler på Lyngby Bibliotek, havde denne roman på listen over sine bedste læseoplevelser i 2017 – på engelsk. Nu er den kommet i dansk oversættelse, og jeg glæder mig til at læse!
 

Kom med til Mandagssalon
Den første mandag i hver måned mødes vi og taler om litteratur. Vi anbefaler altid en masse bøger, så du kan skrive noget på din læseliste. I denne sæson er de næste Mandagssaloner:

Mandag den 1. oktober klokken 17.00-18.00
Mandag den 5. november klokken 17.00-18.00
Mandag den 3. december klokken 17.00-18.00

Materialer
Sally Rooney (f. 1991): Samtaler med venner : roman
Reservér
  • Bog

Samtaler med venner : roman

Af Sally Rooney (f. 1991) (2018)
21-årige Frances er universitetsstuderende og spoken word kunstner. Da hun og exkæresten Bobbi møder ægteparret Melis...
Læs mere
Reservér
  • Bog

Aftenland : roman

Af Therese Bohman (f. 1978) (2018)
Karolina er kunsthistorieprofessor i Stockholm. Da en af hendes studerende fremviser nyt banebrydende materiale, får ...
Læs mere
Reservér
  • Bog

Edens Have

Af Ernest Hemingway (1999)
En amerikansk forfatter på bryllupsrejse i Sydfrankrig forsøger at genoptage forfatterskabet, men modarbejdes hemmeli...
Læs mere
Reservér
  • Bog

Tilbage til unaturen : digte

Af Rasmus Nikolajsen (2016)
Digte. Refleksioner over temaet mennesket i naturen og stærke sanseindtryk af solnedgange og ophold i det fri, hvor d...
Læs mere
Reservér
  • Bog

Det skal nok gå : poesi

Af Andreas Eckhardt-Læssøe (2018)
Digte om tilbedelse og distribueret intelligens, om indsamling og organisering og om at være flere. Om natur og sorg ...
Læs mere
Reservér
  • Bog

Naboplanter

Af Sofie Isager Ahl (f. 1988) (2018)
Eksperimenterende kortprosa om natur og menneske i allegorisk afhængighed af "naboplanten"
Læs mere
Delphine de Vigan: De loyale : roman
Reservér
  • Bog

De loyale : roman

Af Delphine de Vigan (2018)
Franske Théo og Mathis på 12 år er i færd med at bevæge sig ud på en farlig vej med druk i skoletiden. Deres lærer Hé...
Læs mere
Reservér
  • Bog

En moderne familie : roman

Af Helga Flatland (2018)
Sverre fylder 70 år, inviterer familien med til fejring i Italien og meddeler der, at Torill og han skal skilles efte...
Læs mere
Se online
  • Ebog

Autumn : Seasonal Series, Book 1

Af Ali Smith (2016)
Summary: SHORTLISTED FOR THE MAN BOOKER PRIZE 2017SUNDAY TIMES TOP TEN BESTSELLER'In a country apparently divide...
Læs mere