På jagt efter historien: Danmark i Krig
"Danmark i krig" af historiker, dr.phil., tidligere topembedsmand og chefredaktør Bo Lidegaard, er sjette bind i serien "100 danmarkshistorier". Og med krigen i Ukraine er den igen aktuel.
Fra tøvende humanister til frontkæmpere
Bo Lidegaards bog har fokus på Danmarks krigsdeltagelse 1991-2011.
I 1991 sendte Danmark efter lang tids tøven korvetten Olfert Fischer til Golfen. For var det ikke bedre med en humanitær indsats? Og hørte et lille land hjemme i så stor en krig?
I 2011 var Folketinget derimod kun få timer om enstemmigt at beslutte, at Danmark skulle sende bombefly til Libyen, og vi blev et af de lande, der kastede flest bomber over landet.
På 20 år var holdningen til krig forandret, så Danmark mere end andre lande bidrog til internationale militære operationer – og gerne i den hårde ende. Hvordan gik det til?
Det gør Bo Lidegaard os klogere på i "Danmark i krig". Men for rigtigt at forstå, må man tage de lange, historiske briller på. Danmarks holdning til krig trækker tråde til Anden Verdenskrig.
En by i Rusland
Efter Anden Verdenskrig var det mentale overskud ikke stort hos danskerne til at hjælpe de tyske flygtninge, der kom til Danmark. Cirka 200.000 tyske flygtninge kom til landet i de sidste måneder af krigen – på flugt fra Den Røde Hær.
De tyske flygtninge kom, netop som Danmark var blevet befriet fra den tyske besættelsmagt. Derfor var flygtningene fra Tyskland ikke popoulære, hverken hos danskerne eller hos de danske myndigheder.
Først i 1949 forlod de tyske flygninge igen Danmark, hvor humanitær hjælp i den periode nærmest var en by i Rusland.
De tyske flygtninge skrev breve og dagbøger om deres skæbner fra denne tid, der fortæller en evigt aktuel historie i en global verden med store flygtningestrømme – vi kan håbe på, de ukrainske flygtninge også vil dokumentere deres oplevelser, følelser og tanker for eftertiden.
Danmark i krig igen – også i Ukraine?
Efter Anden Verdenskrig fulgte Den Kolde Krig mellem Vesten og Sovjetunionen, og efter denne ønskede Danmark at være med til at opretholde international sikkerhed og bidrage med vores tradition for humanitære indsatser gennem FN og NATO. Vi har deltaget i blandt andet Irak, Libyen, Afghanistan og på Balkan.
Nu er der igen krig i Europa, denne gang i Ukraine. Men konflikten i Ukraine er ikke ny.
NATO har siden 1990'erne samarbejdet med Ukraine i den langvarige konflikt med Rusland, og det danske forsvar har siden 2016 støttet Ukraine ved at bidrage til forsvarsreformer og træning af ukrainske soldater.
Under den nuværende, tilspidsede situation har Forsvaret støttet med især materiel: panserværnsvåben, sikkerhedsudrustning, førstehjælpsudstyr og et mobilhospital. Og Forsvaret skriver selv, at "Ligeledes står danske instruktører, rådgivere og tolke klar til indsættelse, når det igen bliver muligt at genoptage arbejdet i Ukraine."
Tænd et lys
Der blev skrevet historie, da den ukrainske præsident Volodimir Zelenskij talte til Folketinget i Danmark ved middagstid tirsdag den 29. marts 2022.
Her takkede han for Danmarks støtte, men gjorde det samtidig meget klart, at Vesten – herunder Danmark – bør gøre mere i forhold til at sanktionere Rusland og støtte Ukraine militært.
Zelenskij taler igen den 4. maj om aftenen, men denne gang til hele den danske befolkning. Datoen er selvfølgelig ikke tilfældig: Den 4. maj 1945 blev Danmarks befrielse fra den tyske besættelsesmagt annonceret, og den 5. maj er den officielle befrielsesdag.
Også statsminister Mette Frederiksen vil tale den 4. maj, og vi opfordres som altid til at sætte lys i vinduerne. I år ikke kun for at mindes vores egen befrielse, men for at skabe håb for Ukraines befrielse.
Min egen far i krig
Historien om Danmarks krige er stadig med os, og den fortsætter, mens disse linjer skrives.
De krige som Danmark har deltaget i, er stadig i vores erindringer. Vi har familie og venner, der selv har deltaget i dem, og de fleste af os kan stadig huske krigene.
Min egen far, Jørgen Villiam Peterson (1926-1995), var en ung mand, da han det sidste år af Anden Verdenskrig, i 1944-45, blev indkaldt som soldat.
Efter krigens afslutning blev han sendt til Hamborg i Tyskland, hvor han var med til at rydde op efter englændernes totale bombardement af byen. Det var en tur, han aldrig nogensinde kom sig over.
Han snakkede ikke meget om tiden dernede, men det er helt sikkert, han så ting, han aldrig glemte.
Min far sagde mange gange til mig: "Vi må aldrig glemme Anden Verdenskrig, og hvad den ødelagde".
Jeg har flere år senere fået min fars fotoalbum fra den tid, han var soldat, og fra tiden i Hamborg. I albummet er der mange barske billeder af den totalt ødelagte by.
Jeg havde aldrig tidligere set dette album, før min mor døde, og jeg fandt det. Det holdt han for sig selv.
Vil du læse mere?
Jeg anbefaler dig selvfølgelig at læse Bo Lidegaards "Danmark i krig", som du kan låne på biblioteket både fysisk og som e-bog på eReolen.
Jeg har også fundet en lang række andre, relevante bøger frem, du kan se herunder.
God læselyst. Og god 5. maj.