Slægtsforskning – tip nr. 2
Vi higer og søger i de gamle bøger
Du kan ikke komme udenom de to vigtigste kilder, kirkebøgerne og folketællingerne, når du skal slægtsforske.
Kirkebøgerne og folketællingerne er roden til historien om slægtens fortid og ligger frit tilgængeligt på internettet.
Det var præsterne og degnene, der førte kirkebøgerne. De skrev ikke alle lige pænt, og de skrev med gotisk skrift, så det kan være svært at læse, hvad der står skrevet.
Før 1850'erne blev elever undervist i gotisk skrift i skolen. Omkring 1870’erne blev den latinske skrift indført - det er den vi kender som skråskrift.
Aftenskoler, slægtshistoriske foreninger samt arkiver tilbyder i dag undervisning i gotisk skrift. Gotisk må nemlig læres for at kunne læse gamle kirkebøger.
At lære at læse gotisk er som at lære at læse forfra – men kan du læse den gamle skrift, kommer du meget langt i din slægtsforskning.
Vi står alle i kirkebøgerne
Christian IV begyndte at registrere sine borgere, for at kunne inddrive skat til sine mange krige og erhverve mænd til en egentlig nationalhær.
Ved at indføre kirkebøger og folketællinger ville han vide, hvor mange borgere han havde i sit rige.
Siden år 1645 er fødsler, dåbe, konfirmationer, vielser og dødsfald registreret regelmæssigt i kirkebøgerne.
I år 1575 blev det påbudt at føre kirkebøger, men ikke alle præster tog dem til sig med det samme og desværre er ikke alle kirkebøger bevaret.
En af de ældste kirkebøger er den såkaldte ”Perlestikkerbog”, som præsten i Nakskov ihærdigt skrev.
Den beskriver livet i en lille provinsby i 1600-tallet og den er sirligt skrevet med sort og brunt blæk.
"Perlestikkerbogen" er også digitaliseret og du kan derfor se den hele bog på nettet.
Kirkebøgerne på nettet
I dag ligger kirkebøgerne indscannet på Rigsarkivets hjemmeside.
For at finde oplysninger i kirkebøgerne på nettet, skal din ane være født før år 1962.
Bestiller du fysisk nyere kirkebøger til Rigsarkivets læsesale, skal du søge om at få lov til at se oplysninger efter år 1962.
Når du skal begynde din søgning på arkivalieronline.dk, skal du vide stedet for en begivenhed for din ane.
Et lille tip er at begynde med at finde en vielse på fx dine forældre eller bedsteforældre.
Vielsen i Brønshøj kirke
En vielse giver indgangen til oplysninger, så du kan komme videre i din slægtsforskning. Jeg ved fx, at min mormor og morfar blev gift d. 25. november 1925 i Brønshøj Kirke.
På arkivalieronline.dk finder jeg Brønshøj Sogn, under ”Kirkebøger” og derefter under ”Kirkebøger fra hele landet”.
Der kommer to bjælker frem, én med AMT og en med ARKIV. Jeg vælger bjælken med ”ARKIV” og finder Brønshøj Sogn.
Kirkebøgerne blev ført som Enesteministerialbog indtil 1814 (dvs. der blev kun ført én kirkebog).
Ældre kirkebøger kan været gået til i brand eller blevet spist af mus. Derfor valgte man i 1814 at indføre en såkaldt Kontraministerialbog.
Præsten førte nu Enesteminsterialbogen og degnen Kontraministerialbogen.
De to kirkebøger måtte aldrig obevares i samme hus - for på den måde havde man altid en kirkebog for sognet, hvis ulykken skulle være ude.
Hvordan gør vi?
Klik på det lille sorte kryds og alle kirkebøgerne i sognet vil dukke frem med årstal.
Jeg vil finde min morfar og mormors vielse, så derfor trykker jeg på "vielser 1925".
Klik på linket og kirkebogen vil åbne sig og du kan skifte side, enten foroven eller i venstre side af billedet.
Når først du har prøvet at søge rundt i kirkebøgerne et par gange, er det ikke så svært.
Udsnit fra kirkebogen i Brønshøj Sogn
I opslaget står der; "Chauffør Svend Aage Hansen, Bragesgade 20 I tv. f. 1-11-1905 i København, d- 25-2-1906 i Helligkors Kirke. Søn af bud Peter Hansen og Hustru Ida Marie Johanne f. Rømer st." (st = samme sted).
Ugift fabriksarbejdersk Valborg Esther Eleonora Jensen, Mosevej 6 Emdrup. f. 23-5-1907 i København, d. 8-12-1907 i Mariedals Kirke. Datter af Kusk Frederik Cristian Jensen og Hustru Jensine st."
Derefter står der hvem der var vidner ved vielsen, det var i dette tilfælde brudgommens forældre.
Der står også dato for lysninger for vielsen (der lyses altid tre søndage før en vielsen), der står hvem præsten var og hvor vielsen foregik.
Ved bemærkninger, har magistraten noteret, at min mormor og morfar ikke var myndige ved vielsen.
Alderen dengang for at være myndig var 21 år. Min morfar var 20 år og min mormor var 18, derfor skulle der tilladelse til at blive gift.
Min morfar og mormor blev gift på det man kalder Kongebrev. Kongebrev var en tilladelse, der blev udstedt, når man ikke var myndig ved vielsen.
Disse oplysninger fra vielsen giver rigtig mange gode spor at komme videre på.
Men hold for øje, at det ikke er altid, at der er så mange oplysninger i kirkebøgerne. Ofte er der dog nok til at komme videre i forskningen.
Jeg er heldig at få at vide, hvilken kirke min morfar og mormor er døbt i, og dermed hvilket sogn de hørte til og jeg kan så komme videre til fødsel/dåbsbøgerne og arbejde videre derfra.
Skulle der kun stå København, som består af rigtig mange sogne, så kan det være en svær opgave at finde personernes fødsels og dåb. I sådanne tilfælde er den adresse, de bor på ved giftemålet altid en god hjælp til at komme videre i folketællingerne.
Slavemetoden
Når du har fået oplysninger om fødselsdato og fødesogn, er det blot at gå videre i kirkebøgerne for netop at finde din anes fødsel eller dåb.
At bladre kirkebogen igennem kan tage sin tid og det kalder jeg slavemetoden - ingen kan gøre det for dig - man skal selv arbejde sig igennem den.
I min morfars tilfælde vil det være at kigge i ”Helligkors Sogns kirkebog" under "Fødte mænd 1905”.
Min morfar er født på Kapelvej 9 st tv., hans mor Ida er 23 år gammel (så ved vi hvilket år hun er født), min morfar er døbt d. 25. februar 1906.
I rubrikken med alle navnene er fadderne ved dåben nævnt. Fadderene kan være vigtige brikker i din slægtsforskning.
Fadderne kan være familiemedlemmer og der vil ofte også stå en adresse, hvor fadderne bor, som kan bruges i din videre forskning.
Vær dog opmærksom på, at i større byer, kan det ofte være arbejdskollegaer eller naboer, der står fadder til barnet.
En vigtig oplysning får jeg også, nemlig at min morfars forældre Peter og Ida blev gift d. 26/4-1903 i Skt. Stefans Kirke.
Udfra min morfars forældres vielsesdato og sted, kan jeg nu komme en generation mere tilbage i slægten.
Oplysningerne finder jeg på sammen måde, som da jeg fandt min morfars og mormors vielse.
Det er dog ikke altid forældrenes vielsesdatoen er nævnt ved et barnets fødsel.
Skulle det ikke være tilfældet er et godt tip at kigge i den samme kirkebog, hvor du har fundet et barn født. Find helst familiens første barn, hvis du ikke ved hvor forældrene er blevet gift.
Kig efter flere børn i samme sogn, måske finder du forældrenes vielse i det kirkesogn, som børnene er født/døbt i.
Det kan også være et godt tip at kigge i barnets mors fødesogn (når man ved det) efter forældrenes vielse.
Bryllupper blev før i tiden ofte holdt hos brudens forælde, der hvor de boede. Måske er bedsteforældrene vidner og deres adresse vil så stå derunder.
Gør én familie færdig
Det er smart at gøre en familie færdig, før du rykker videre til næste familie, (dvs. du finder alle de børn, de har fået og alle deres oplysninger).
Ved at gøre en familie færdig, får du et helhedsbillede af familien og du kan nu rykke til næste familie, som du nok allerede har fået lidt flere oplysninger om.
Folketællinger
Det er godt at begynde med en folketælling, når man skal finde oplysnigner om en aner og slægtninge.
Jeg har jo allerede ved to opslag i kirkebogen, fået tre adresser, hvor min mormor og morfar befandt sig mellem 1905 og 1925.
Folketællingerne er talt hvert 5. år i år der ender med 0 eller 5 fx 1805 - 1925, 1930, 1935 og må ses op til 1945.
Enkelte folketællinger fortæller ikke om fødesogn og fødselsdato, men i så fald må du prøve at kigge i folketællingen enten før eller efter.
Jeg vil finde folketællingen for 1925, hvor min morfar og mormor er blevet gift.
Min morfar boede Bragesgade nr. 20 i København og min mormor boede på Emdrup Mosevej nr. 6 i Emdrup.
Folketællingerne ligger ligesom kirkebøgerne på arkivalieonline.dk og trykker du på dem, dukker der en masse folketællinger frem.
Jeg finder folketællingen "1925 København" og trykker mig ind på denne. Herefter taster jeg vejnavnet ind.
Det kræver ofte et par sideskift at finde den rigtige adresse og ofte kommer de ulige vej nr. før de lige nr.
Morfar og hans barndomsfamilie
En Folketælling fortæller hvor mange personer, der befinder sig i en husstand.
Det kan være du ikke ved noget om, hvor dine bedsteforældre er født, men kun har en adresse fra et tilfældigt år. Så kan det være en god ide at begynde med en folketælling.
Efter en kort søgning på min morfars barndomsfamilie, dukker folketællingen med min morfar op.
I Folketællingen ser jeg de personer, som bor i lejligheden i Bragesgade 20 på det pågældende tidspunkt.
Familien består af hans far Peter og hans mor Ida, samt deres børn min morfar Svend Aage, hans bror Villy og hans søster Edith.
Jeg ved, at de var ikke flere i familien, men jo længere man kommer tilbage i generationerne, ved man jo ikke hvor mange børn de fik eller om de fx blev gift flere gange.
Derfor er opslag i flere folketællingsår godt, for på den måde kan man evt. finde flere børn til familien.
Husk, at før i tiden kom børn ud at tjene, da de var blevet konfirmeret, så hvis man undrer sig over, at der ingen børn over 14 år er i folketællingerne, kan det være derfor.
Disse børn må så i stedet findes i kirkebøgerne over fødsler i de pågældende sogne, hvor familien har boet eller som vi kommer ind på i "Jagten på historien; Slægtsforskning tip 3", i de søgbare folketællinger.
Husk, at der også kan være døde børn. Dødeligheden blandt børn var stor i ældre dage, så kig i dødebogen efter dødfødte og find familiens døde børn.
Mormor og hendes barndomsfamilie
På samme måde har jeg også fundet min mormors familie i folketællingen fra 1925.
Tre generationer tilbage
Når først du bliver dus med arkivalieronline, vil du hurtig kunne komme et par generationer tilbage.
Taster du dem ind i dit slægtsprogram, kan du få godt styr på dine aner og slægtninge.
Du kan også indsætte billeder i slægtsprogrammerne – ikke bare et billede, men flere af hver person.
Det kræver dog, at du har scannet dine billeder, og gerne i en god høj opløsning. Selv bruger jeg filformaterne jpeg eller tiff, scannet i 600dpi.
Er du ikke velbevandret i at scanne fotos, kan du på biblioteket låne bøger og tidsskrifter om, hvordan du kan scanne dine familiefotos og have dem liggende på computeren.
I næste tip "På Jagt efter Historien: Slægtsforskning” kigger vi på hvordan vi får "kød og blod"/historier, på slægtens aner.
