Bogforside, "Den fortabte Fem" fra serien "Arven fra Lorien": ung mand i sort tøj
Bogforside, "Den fortabte Fem" fra serien "Arven fra Lorien": ung mand i sort tøj

Silas anbefaler: Teenagerumvæsners kamp

I uge 9 har vi haft glæde af skolepraktikanten Silas Høyerup. Han anbefaler her sin yndlingsbogserie

Fantasy er ekstremt populært blandt unge, fordi det flytter på grænserne for, hvad der er muligt, og fordi man kan drømme sig til at være lige, hvad man vil.

Bogserien ”Arven fra Lorien” af Pittacus Lore er nytænkende og interessant, men har samtidig alle kvaliteterne fra andre serier, jeg har læst. ”Arven fra Lorien” er den bedste fantasy-serie, jeg nogensinde har læst, og jeg anbefaler den varmt.

Teenagerumvæsner med utrolige kræfter

I denne serie følger vi en gruppe teenagerumvæsner, hvis planet, Lorien, blev destrueret i en krig, da de var børn. De har nu bosat sig på Jorden i et forsøg på at gemme sig fra den race, der ødelagde deres hjemplanet. 

Efterhånden som serien skrider frem, finder de sammen og styrker de kræfter, de tog med sig fra Lorien. Nogle af dem kan flytte objekter med deres sind, nogle kan lave ild med deres bare hænder, og nogle kan flyve.

De får brug for disse kræfter, når racen, som ødelagde deres hjemplanet, jagter dem for at dræbe dem alle sammen. Sammen bliver de stærkere og forsøger at undgå, at den fjendtlige race gennemfører sin plan.

Skiftende synsvinkel giver dybde

Igennem serien skifter vi synsvinkel et utal af gange og får et fantastisk indblik i de forskellige karakteres tankegang. Vi forstår, hvorfor de gør de ting, de gør, og hvor meget de elsker eller hader hinanden.

På den måde kan man relatere til de forskellige karakterer på forskellige måder, og det giver en dybde, som er i meget få bøger, hvor man kun ser det hele fra én persons synsvinkel. 

Ud over skiftet i synvinkel har forfatteren, Pittacus Lore, også en fantastisk skrivestil, som gør teksten interessant og levende. Alle karaktererne er forskellige og har ud over unikke kræfter også deres helt egen charme.

Du skal læse de fire bøger i serien på grund af det fantastiske plot, de alsidige karakterer og den fantastiske skrivestil.

Materialer
  • Bog

Jeg er nummer fire

Af Pittacus Lore (2013)
Science fiction. 15-årige John Smith er sammen med andre flygtninge ankommet til Jorden fra planeten Lorien, der er blevet angrebet af de grusomme mogadorianere. Sammen med sin livvagt, Henri flygter han fra by til by, indtil de kommer til byen Paradise, hvor John bliver forelsket i Sara, der intet kender til hans identitet
Læs mere
  • Bog

Jeg er nummer fire

Af Pittacus Lore (2013)
  • Bog

De seks garder

Af Pittacus Lore (2013)
Science fiction. John, Sam og Seks leder stadig efter de sidste 4 børn fra Lorien, men det er svært når man både jagtes af de aggressive Mogadorianere samt af FBI og USAs samlede politistyrke der tror, at børnene har myrdet 5 personer på John og Sams gamle skole
Læs mere
  • Bog

De seks garder

Af Pittacus Lore (2013)
  • Bog

Nummer ni rejser sig

Af Pittacus Lore (2015)
Science fiction. John og Seks er blevet skilt fra hinanden, men forsøger stadig at samle resten af Garden fra Lorien, så de kan kæmpe mod den onde Setrakus Ra
Læs mere
  • Bog

Nummer ni rejser sig

Af Pittacus Lore (2015)
  • Bog

Den fortabte Fem

Af Pittacus Lore (2016)
Fantasy. Da Garderne modtager en besked fra Nummer Fem, sætter de alt ind på at finde ham før mogadorianerne. Men de må snart indse, at Fem ikke er som de forventer
Læs mere
  • Bog

Den fortabte Fem

Af Pittacus Lore (2016)