Strik Arne & Carlos eller en af de søde strikkedukker fra deres bog.

Strik som en mand!

Savner du inspiration til nye strikkeprojekter? Find den hos mændene

Vi er nu i de kolde vintermåneder. Verden ser stadig underlig ud, men der er lys for enden af tunnellen. Og der er én ting, vi stadig holder fast i: at strikke.

Ikke et kvindefag

Gennem mange århundrede har strikning været et kvindefag. Tror man. Men det er ikke helt rigtigt. 

I 1400-1600-tallet var strikning et håndværk hovedsageligt for mænd. Især på landet i de mørke vinteraftener, hvor der ikke var såning eller høst, kunne man finde mænd sidde og strikke.

Efterhånden strikkede både unge som gamle, mænd og kvinder i fællesskab. For os, der kan huske 70’erne, var hønsestrik det hotteste, og her var mændene rigtig godt med.

En ung mand strikkede sågar sin kones brudenederdel, som vi for nogle år siden viste frem her på Herlev Bibliotek i en udstilling om netop hønsestrik.

Populære, norske gutter

Mine favorit-strikkebøger er af Arne og Carlos. Arne og Carlos er to norske gutter, der bor langt oppe i Norge i en fjeldhytte, hvor de sidder og finder på sjove strikkeidéer hele året rundt.

De har lavet strikkebøger, hvor du kan strikke blandt andet fugle, sommertæpper, dukker og julekugler som nu er aktuelle igen.

Ind i mellem – når der ikke er corona-restriktioner – kan du finde Arne og Carlos på de store bogmesser, hvor de sidder, strikker og fortæller.
Jeg var så heldig at møde dem ved sidste års BogForum i København. Jeg forsøgte at få dem til at fortælle mig, hvad deres næste bog skulle handle om, men de var tavse som graven. Nok fordi de var bange for at tabe masken...

Savner du forresten en mand? Så kan du også strikke sådan en.

Du kan reservere strikkebøgerne allerede nu, så finder vi dem frem, når biblioteket åbner dørene igen.

Rigtig god fornøjelse!

Strik
  • Bog

Strikkedukker

Med udgangspunkt i en grundopskrift med variationer gives opskrifter på strikkede dukker i forskellige omgivelser og tøj
Læs mere
  • Bog

Strikkedukker

  • Bog

Fugle : farverige og fantasifulde

Med udgangspunkt i en grundopskrift med variationer gives opskrifter på strikkede fugle i forskellige former og farver
Læs mere
  • Bog

Fugle : farverige og fantasifulde

  • Bog

Julekugler

Strikkede julekugler er en del af den norske juletradition. De kan blandt andet bruges på juletræet og som dekoration i vinduet. Udgangspunktet er hentet i det traditionelle norske strikkedesign
Læs mere
  • Bog

Julekugler

  • Bog

Hønsestrik - en kærlighedserklæring : strik mønstre på din egen måde

Af Anna Bauer (2020)
Strikkebog med farverige og fantasifulde mønstre. Indeholder enkle opskrifter på et antal grundmodeller hvor man så komponerer sin egen model med mønstre fra bogens mønsterbibliotek
Læs mere
  • Bog

Hønsestrik - en kærlighedserklæring :...

Af Anna Bauer (2020)