""

Kanongode kærlighedsfilm – der ikke er klichéer

16.02.21
Der er (angiveligt) grænser for, hvor mange gange man kan se Titanic, The Notebook og Pretty Woman. Så her anbefaler vi lidt skæve og gode romantiske film, der også fortjener at blive set

 

Long Shot

USA's udenrigsminister, den ambitiøse og perfektionistiske Charlotte Field, arbejder i døgndrift for at forfølge sine præsidentdrømme. For at pifte sine taler op hyrer hun den usoignerede, hashrygende og arbejdsløse journalist Fred Flarsky og det umage par forelsker sig vildt i hinanden
Læs mere

Seth Rogen spiller den meget idealistiske journalist Fred Flarsky, som præsidentkandidaten Charlotte Field (spillet af Charlize Theron) ansætter til at skrive sine taler – på trods af protester fra sin stab.

Undervejs i samarbejdet opstår der (naturligvis) sød musik de to imellem, men den benhårde verden i toppen af politik truer med at skille dem ad.

Filmen byder på en forfriskende ombytning af de traditionelle mande- og kvinderoller, og så er den både supersød og vanvittigt sjov.

Filmen kan lånes på biblioteket.

 

Moonrise Kingdom

  • Film (net)

Moonrise kingdom

Året er 1965 og på øen New Penzance har den 12-årige forældreløse spejderdreng Sam nøje planlagt at løbe væk med sin jævnaldrende kæreste Suzy. De får dog hurtigt spejderdrengene, øens politimand og Suzy's familie i hælene
Læs mere
  • Film (net)

Moonrise kingdom

Wes Andersons "Moonrise Kingdom" har den, for instruktøren, vanlige farvelade-glade dukkehus-æstetik med dertilhørende kulørt og stjernespækket persongalleri.

Vi er i et lille ø-samfund i 1960'erne, og da de to outsidere Sam og Suzy stikker af sammen, sætter det øen på den anden ende.

Rigtig dramatisk bliver det, da en kæmpe storm vælter ind over samfundet – men det giver også flere af karaktererne mulighed for at vise deres heltemod på forskellig vis.

Filmen kan ses online på Filmstriben.

 

Ordinary Love

  • Film (net)

Ordinary love

Ægteparret Joan og Tom har levet sammen i årtier. Da de er i tresserne, er deres største udfordring at holde Tom i god form. Da Joan opdager en knude i sit ene bryst forandres meget i deres tilværelse. Kærligheden og ømheden mellem de to forbliver dog intakt
Læs mere
  • Film (net)

Ordinary love

Der skulle selvfølgelig også en tåreperser med på listen; det blev denne lille filmperle om det middelaldrende ægtepar Tom og Joan. Filmen er for nylig kommet på Filmstriben.

Joan får konstateret brystkræft, og vi følger herefter parrets liv gennem den umenneskeligt hårde tid.

Filmens titel, "Ordinary love", er meget rammende: Hollywood-klichéerne er lagt på hylden, og ægteparet føles ægte med deres faste gåtur, fornuftige bil og diskussioner om tomatjuice.

Filmen kan ses på Filmstriben.