""
Filmstriben

Filmstriben får ny app og platform

11.01.17
Filmstriben har fået helt nyt og lækkert design. Det betyder også at der kommer en ny app, som du skal downloade for at se film på smartphone og tablet.

I forbindelse med det nye design er der lavet en helt ny app som hedder Filmstriben Next. Du kan hente den nye app i App Store. Filmstriben Next er på flere punkter bedre end den gamle app, og giver bla. bedre skalering i undertekster. De gamle Filmstriben apps, ”I lænestolen” og ”På biblioteket”, vil ikke virke efter den 10. januar.


Med app’en kan du afspille film på ios tablet og ios smartphone. 

Android app er udgået
Der har været vanskeligheder med Android app’en i forhold til forskellige typer af mobiltelefon fabrikater. Introduktionen af Googles nye udgave af Android styresystem, kaldet Marshmallow, har ikke gjort problemerne mindre.

Derfor er  Android app’en fjernet fra Google Play. Der kommer en anden løsning i slutningen af året.


Film fra Dansk filminstitut

Du kan stadig se kort- og dokumentar film fra DFI når du er på biblioteket, det ser bare lidt anderledes ud.  I den nye grænseflade vælger du ”Se kort- og dokumentarfilm på biblioteket” som findes øverst i højre hjørne. 

Forbedringer i løbet af 2017

Der er også andre tilføjelser i vente i løbet af det nye år, som kommer til at gøre din oplevelse på Filmstriben endnu bedre. Der arbejdes på, at finde ny leverandør af software til nye apps og afspiller til ”Se film hjemmefra”, som vil betyde, at man kan anvende Chromecast og Airplay på Filmstriben. På sigt vil filmfremvisningsporgrammet Silverlight blive erstattet med en html5 webplayer der virker i alle browsere - pt. anbefales det at man bruger Firefox eller safari til streaming.

Se mere på filmstriben.dk