Hjælp børn til at få succes i skolen

24.10.17
Bliv frivillig i projekt ’Læseløft med natur og teknologi’ og støt elever i 4. klasse i fagliglæsning.
Nogle børn mangler hjælp derhjemme, nogle kan ikke følge med i undervisningen, og andre mangler bare et klap på skulderen og støtte til at udfordre sig selv til at blive endnu bedre. Som frivillig i ’Læseløft med natur og teknologi’ er du med til at give de børn et løft og en bedre fremtid.
 
Du indgår i et team af frivillige, skolelærere og biblioteksansatte og hjælper børn med at lære på nye sjove måder. Din vigtigste opgave er, at støtte børnene til at opnå faglige og personlige succeser omkring de opgaver, som de stilles i projektet.
 
Som del af projektet skal børn udforske emner som energi, mennesket, konstruktion, natur og teknik og løse forskellige opgaver med hjælp fra frivillige. 
 
Vi søger lige nu frivillige, der har lyst til at være en del af ’Læseløft med natur og teknologi’ i perioden april til juni 2018. Projektet finder sted tirsdage kl. 12-14 på Kildegårdskolen i Herlev og henvender sig til udvalgte børn i 4. klasse
 
Vi forventer at du som frivillig:
  • Vil bruge 2-3 timer ugentligt (tirsdage kl. 12-14)
  • Kan rumme børn med forskellige udfordringer 
  • Er lyttende, empatisk og samvittighedsfuld 
  • Har lyst til at gå på opdagelse i faget natur og teknologi sammen med børnene
  • Har lyst til at deltage i perioden fra april-juni 2018.
  • Deltager i planlægnings- og netværksmøder for personale og frivillige
  • Eventuelt har erfaring i at arbejde med børn 
  • Indforstået med at der indhentes obligatorisk børneattest
 
Vi tilbyder:
  • Et spændende og givende frivilligjob
  • Personlig udvikling 
  • Netværk med andre frivillige samt ansatte fra skole og bibliotek 
  • Undervisningserfaring 
  • Mulighed for at deltage i planlægning af undervisningsforløb
  • Hjælp og støtte til din opgaveløsning med elever i forløbet
 
Er du interesseret i at blive frivillig eller har du spørgsmål til stillingen så kontakt Sandra Paldrup sap@herlevbibliotek.dk /4452 5713. Vi holder løbende samtaler og glæder os til at modtage din ansøgning
’Læseløft med natur og teknologi’ er en del af samarbejdsprojektet Læseløft -10-13 år med frivillige i skolen, mellem Frederikssund, Egedal og Herlev Kommune
 
Bemærk: Der er tale om frivilligt, ulønnet arbejde.