Sådan er biblioteket åbent

Få svar på dine spørgsmål om genåbningen her

Biblioteket på Herlev Bygade er åbent igen, men i begrænset omfang:

  • Du kan låne og aflevere bøger med mere.
    Du kan selv finde det, du ønsker, og du kan også benytte vores selvbetjeningsmaskiner.
     
  • Du kan få kortvarig hjælp fra personalet.
    Skal du skrive opgave eller har brug for anden længere vejledning fra en bibliotekar, skal du i stedet kontakte os på mail: post@herlevbibliotek.dk
     
  • Vent i kø med god afstand – se markeringer på gulvet.

Du kan ikke:

  • Tage ophold i biblioteket
  • Benytte computere, printere og kopimaskine
  • Læse aviser og tidsskrifter i biblioteket
  • Benytte toiletter
  • Købe kaffe med mere
     

Åbningstider

Biblioteket på Herlev Bygade 70 har i genåbningsfasen ændrede åbningstider:

Mandag-torsdag: 10.00-19.00
Fredag: 10.00-17.00
Lørdag: 10.00-14.00
Søndag: Lukket

Biblioteket Kilden, Dildhaven 40, er lukket til og med skolesommerferien (9. august).
 

Reservér gerne hjemmefra

Spar tid på biblioteket ved at reservere det, du skal bruge, hjemmefra. Så giver vi besked, når vi har fundet det frem, og du kan hente det.

Du kan finde og reservere bøger, musik og meget andet her på hjemmesiden, via app'en Biblioteket og fra andre biblioteker på bibliotek.dk.

Flittig låner på Biblioteket Kilden?

Hvis du plejer at hente dine reserverede materialer på Biblioteket Kilden, skal du nu og indtil 10. august hente dem på biblioteket Herlev Bygade 70.

Det vil være en stor hjælp, hvis du i din brugerprofil her på hjemmesiden vil ændre "Afhent reserveringer på" til "Herlev Bibliotek".
Glemmer du det, skal vi dog nok få dine reserveringer til Herlev Bygade alligevel.
 

Skulle du have afleveret noget i lukkeperioden?

Er lånetiden på et materiale blevet overskredet, fordi vi har haft lukket, skal du ikke betale gebyr.
Oprettes et gebyr på din brugerprofil, sletter vi det, når vi igen har åbent.

Du skal dog aflevere materialet senest 1. juli.
Herefter vil vi igen tilskrive gebyrer for materialer, der skulle have været afleveret i lukkeperioden.
 

Brug biblioteket hjemmefra

Selvom biblioteket åbner lidt igen, opfordrer vi alle til først og fremmest at benytte vores mange digitale tilbud. Læs vores guide til e-bøger, online magasiner, film på nettet med mere.

Du finder alle vores netmedier HER.

Helt ekstraordinært kan du som borger i Herlev Kommune til og med maj måned blandt andet låne 100 lydbøger plus 100 e-bøger om måneden på eReolen og eReolen Go.
 

Aktiviteter og events

Alle vores aktiviteter i denne sæson er aflyst eller flyttet.

Har du købt billet til en aflyst aktivitet, kan du få dine penge igen.

Har du betalt online med dankort, har vi allerede automatisk tilbageført beløbet.
Har du betalt kontant, skal du møde op på biblioteket for at få dine penge refunderet. 
 

Lokalarkivet lukket for besøg

Frem til den 10. august kan du ikke besøge Herlev Kommunes Lokalarkiv.

Du kan kontakte lokalarkivet pr. mail: arkiv@herlevbibliotek.dk 
 

Advokatvagten tilbage efter sommer

Du kan få juridisk rådgivning igen efter sommerferien. Første gang bliver torsdag den 6. august.
 

Spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os pr. mail: post@herlevbibliotek.dk

Fra mandag den 18. maj klokken 10.00 kan du også kontakte biblioteket på tlf. 44 52 57 00.