Sygeplejerske under Første Verdenskrig
Sygeplejerske under Første Verdenskrig

Den spanske syge ramte biblioteket

For 100 år siden hærgede den spanske syge i Danmark – og i kulturformidler Gitte Bergendorff Høstbos familie. Her sætter hun fokus på epidemien

For nylig havde vi på Herlev Bibliotek et spændende foredrag med Tommy Heisz. Han har skrevet den meget anbefalingsværdige bog ”Den spanske syge – Da historiens mest dødbringende epidemi kom til Danmark”. I år er der nemlig gået et århundrede, siden sygdommens udbrud.

Fra sommeren 1918 til foråret 1919 og med atter et lille udbrud i 1920 ramte den globale Influenzaepidemien også Danmark. På verdensplan døde 75-100 millioner mennesker, mens sygdommen i Danmark kostede mellem 15.000 og 18.000 personer livet. Den spanske syge fik tragiske konsekvenser for mange familier. 

Man regner med at omtrent hver tredje familie havde et familiemedlem eller kendte en, der døde af den spanske
syge, da epidemien ebbede ud i foråret 1920. Min farmors familie blev også ramt med tragiske følger.

Vejen til Danmark

Den spanske syge udbrød i slutningen af Første Verdenskrig og blev via amerikanske militærlejre og troppetransporter spredt ud i Europa. 

Men hvorfor kaldes influenzaepidemien så ”den spanske syge”, når den kom fra USA? Jo, fordi det under krigen neutrale Spanien var det første land til at rapportere om sygdommen i nyhedsmedierne – alle de krigsførende lande var underlagt censur.

Hvordan influenzaepidemien kom til Danmark, vides ikke med sikkerhed, men det menes, at den kom via England. 
I juni 1918 indberettede danske læger de første dødsfald til embedslægerne. 

Epidemien ramte først København, dernæst Roskilde og Frederiksborgs amter. Via søvejen spredte den sig til Asssens og Hjørring, derfra til det øvrige Danmark. Især købsstæderne, hvor mange mennesker boede, blev ramt først og hårdest, og derfra fandt sygdommen vej til mennesker på landet.

Tragiske familiehistorier og et øde Odense

I Odense døde i alt 245 personer i 1918. Omkring to procent af de sygdomsramte døde. Ofrene var gerne yngre mennesker mellem 20 og 40 år, og sygdommen kunne have tragiske følger for familierne. 

I en dødsannonce kunne man læse om et ungt møllerpar, der døde med få dages mellemrum og efterlod sig seks børn, hvor den ældste kun var syv år. Det betød splittelse af en ellers god familie, da ingen ville tage alle seks børn til sig.

Bydrengen Thorvald Hansen huskede, hvordan folk lå syge i hvert tredje hus, kan man læse i en artikelsamling fra Historiens Hus i Odense. Folk døde som fluer, og det mærkelige var, at det var ”de sunde og kraftige, der blev revet væk”.

Sygdommen greb ind i folks hverdag. Både skoler og biografer lukkede af frygt for smitte. Biblioteket stoppede med at udlåne bøger. Byens sygehus var overfyldt, og på Vestre Skole indrettede man et nødlazaret, der fungerede helt ind i 1919.

Sygdommen greb ind i min familie

I 1918 arbejdede Aurelia Marie Klaudia Nielsen som tjenestepige i Odense. Hun var født 27. januar 1887 i Vordingborg på Præstø. Aurelia var ugift, men havde født en lille søn i Horsens, der nu var 10 år gammel og i pleje hjemme hos familien i Vordingborg. 

Aurelia og hendes søster Hilda var min farmor Ulla Holga Alvildas yngre søstre. Hilda var under Første Verdenskrig sygeplejerske, mens den spanske syge var på indtog i København i årene. Hun var helt tæt på sygdommen.

Men det var Aurelia, der døde af den spanske syge den 7. november 1918. Vi ved ikke mere om omstændighederne, men så meget ved vi da. Sygeplejersken Hilda overlevede, blev gift, fik tre drenge og døde først i 1949.

Kan den spanske syge komme igen?

Den spanske syge var luftbåren, den smittede altså via nys og hoste. Først for nylig har man fået rekonstrueret den virus, der var årsag til epidemien. I dag er den spanske syge derfor med til at gøre forskerne og lægerne klogere på, hvad vi skal stille op, når den næste store epidemi rammer os.

Muligheden for en ny spansk syge er til stede også den dag idag, især fordi der kun er udviklet medicin til meget få typer vira. I de fleste tilfælde vil det derfor være ens eget immunforsvar, der er afgørende for, om man overlever eller ej.

At Aurelia døde af den spanske syge skyldtes altså hendes ringe immunforsvar. Og at Hilda ikke døde, skyldtes et stærke immunsystem – måske fordi hun var sygeplejerske og omgik mange syge mennesker i sin hverdag. 

Hvem der bliver ramt i ens familie, kan således ikke vides. Men vi kan håbe på, at forskningen bliver bedre og bedre, og at vi en dag alle kan blive behandlet, når vi får en sygdom, der skyldes en så voldsom virus.

Sygdomshistorier frem fra familiegemmerne

Jeg bliver glad, når jeg læser i slægtsbogen, at alle farmors otte andre søskende, overlevede den spanske syge – og at Aurelias søn Håkon blev voksen og selv fik børn og børnebørn og oldebørn. 

I mange familier er den spanske syge blevet tiet. Verdens største epidemi snakkede ingen om, ej heller min familie, sorgen var for stor at bære for de mange, der levede i 1918-1920. 

Men heldigvis kan vi nu 100 år senere snakke om, hvad der skete, og fortælle de mange historier, der ligger gemt i familierne. 

Du kan også læse mange skæbnehistorier i Tommy Heisz’ spændende bog om den spanske syge. Jeg anbefaler alle at dykke ned i historien – den store og den i din familie.

 

Vidste du…?
Den spanske syge tog livet af mange, men det har vist sig, at et stort antal mennesker faktisk døde af noget helt andet under epidemien. 

Aspirin var nemlig det foretrukne medikament til at slå feberen ned med, og lægerne ordinerede ofte 1000 mg hver tredje timer. Det svarer til 25 piller om dagen – mere end den dobbelte maksimale dosis, man anbefaler i dag. 

Aspirin var på den måde med til at dræbe over halvdelen af de syge soldater, man har optegnelser over.

Ramt af (historien om) den spanske syge?
Læs mere om sygdommen i bøgerne herunder og på nettet HER.

 
Materialer
Reservér
  • Bog

Den spanske syge : da historiens mest dødbringende epidemi kom til Danmark

Af Tommy Heisz (2018)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Angst og engle : den spanske syge i Danmark

Af Hans Trier (f. 1956) (2018)
Læs mere