Fra Den Store Danske til Wikipedia

Hvornår holdt vi op med at slå op i husets store leksikon, og hvorfor kan det stadig være fedt?

Torsdag den 24. november inviterer vi til "Forfatteren og forskeren" – denne gang med temaet "viden og opslagsværker". Og hvorfor får dét os op at ringe?

De fleste af os er vokset op med Den store Danske Encyklopædi eller Lademanns Leksikon, som vores forældre og bedsteforældre troligt er gået ind og har hentet ned fra hylden, når de blev spurgt "Hvem opfandt radioen?" eller "Hvad er en alperose?". 

I dag slår de fleste af os op på Google og Wikipedia, når den slags spørgsmål melder sig. Men hvem står egentlig bag de forklaringer, internettet giver os? Hvordan bliver vi ledt rundt mellem ordforklaringerne, og kan vi stole på opslagene på internettet? Har de gode gamle encyklopædier stadig en berettigelse?

Historiker Maria Simonsen har skrevet bogen "Det store leksikon" i serien "100 danmarkshistorier", og hun kommer til "Forfatteren og forskeren"og fortæller os alt om dengang, Danmark fik sine første leksika.

Fra kolde facts til poetiske svinkeærinder 

Forfatter Carsten Müller Nielsen har skrevet sit eget opslagsværk i tre bind: "Herbarium", "Bestiarium" og "Lapidarium". Her beskriver han med egne, poetiske forklaringer, hvad en abe, en falk og en rodfrugt er.

Han kommer og fortæller om sit arbejde med opslagsserien og diskuterer det personlige, poetiske leksikons berettigelse i et wikipedia-styret samfund. 

I 2019 blev "Bestiarium" kåret af Statens Kunstfond til en af årets 10 bedste bøger, og i deres begrundelse skrev de meget rammende om det poetiske opslagsværks berettigelse:

"Princippet bag ethvert opslagsværk er, at det holder sig strikt til fakta og afstår fra svinkeærinder. Heldigvis har det leksikale fået sig en strålende afviger i Carsten Müller Nielsen, som i ’Bestiarium’ lader en fri og frodig fabuleren skyde op gennem de naturhistoriske deklarationer, så beskrivelsen af børsteormen på forunderlig vis bliver til en lille novelle om den slovenske jernbanesvellearbejder Hrjove Zaborac, og edderkoppearten Xysticus ender som en syret fabel om postbuddet og havet..."

Vi glæder os meget til at se forfatteren og forskeren i samtale den 24. november! Du kan reservere deres bøger herunder – og husk at hente billet til aftenen her.

 
Materialer
  • Bog

Det store leksikon

I bogserien "100 danmarkshistorier" fortælles den danske leksikonhistorie fra Salmonsens Konversationsleksikon fra 1893 til Den Store Danske Encyklopædis udgivelse et århundrede senere. Til opgaveskrivere og interesserede i dansk boghistorie
Læs mere
  • Bog

Det store leksikon

  • Bog

Den store danske encyklopædi. 1. bind, A-Arnøy

Læs mere
  • Bog

Den store danske encyklopædi. 1. bind...

  • Bog

Den store danske encyklopædi. 2. bind, Aroma-binærsignal

Læs mere
  • Bog

Den store danske encyklopædi. 2. bind...

  • Bog

Den store danske encyklopædi. 3. bind, Bio-Canberra

Læs mere
  • Bog

Den store danske encyklopædi. 3. bind...