Hvad skal jeg læse? Prøv Læsekompasset!

Prøv et fantastisk hjælpemiddel til at få din næste læseoplevelse

Læsekompasset er en unik måde at finde nye bøger og inspiration til din næste læseoplevelse på. I stedet for at søge på forfattere eller emneord, som man ellers typisk ville gøre, søger man med ord der beskriver for eksempel stemningen, tempoet eller skrivestilen.

Læsekompasset viser så bøger, der passer til de beskrivende ord, man har valgt. Læsekompasset giver også mulighed for at tage udgangspunkt i en bog, man godt kan lide, og kan så foreslå lignende bøger med funktionen "Minder om".

Se for eksempel denne liste med fortryllende bøger skrevet i et poetisk og dvælende sprog eller hvad med disse dystre og hæsblæsende krimier?

Når du logger på med dit bibliotekslogin, kan Læsekompasset også give dig personaliserede forslag på baggrund af dine tidligere lån eller interaktion med sitet, og du kan bestille bøgerne med det samme. Er det ikke bare smart?

Her kan du se en film om, hvordan Læsekompasset virker: