Glenn Bech debuterede med romanen "Farskibet" og du kan møde ham på biblioteket d. 16. november

Hvem er årets debutanter?

Hele november hylder vi årets litterære debutanter.

BogForum er lige rundt om hjørnet d. 5. - 7. november i Bella Centret i København, og der uddeles Debutantprisen på messens første dag. Du kan hente hele programmet for BogForum på biblioteket eller på BogForums hjemmeside.

Udover BogForums Debutantpris findes også Munch-Christensens Debutantpris, som blev uddelt i september. Den fik de to debutanter Maria Hesselager for romanen "Jeg hedder Folkvi" og Glenn Bech for den autobiogafiske roman "Farskibet", om brødrene Glenn og René hvis far begår selvmord, og deres mors nye kæreste, som terroriserer familien.

Du kan høre meget mere til "Farskibet" d. 16. november til Akavet familiefødselsdag – kagebord og oplæsning med Glenn Bech.

I september havde vi besøg af debutanten Peter Løhr, da han flyttede sit arbejdsværelse ind på biblioteket. Læs mere om ham og hans debut "Hulemennesket" her på bibliotekets hjemmesiden. 

Mød debutanterne i Herlev

På Herlevs lokale, fantastiske museum Gammelgaard kan du lørdag d. 13. november kl. 14-17 høre fire af årets debutanter læse op af deres spritnye bøger til Ung Kunst og litteratur på Gammelgaard, hvor du også får mulighed for at købe billige kunstværker af studerende fra Det kongelige danske kunstakademi.

På Gammelgaard kan du møde forfatterne Rasmus Daugbjerg, der debuterede i år med den gotiskmystiske roman "Rygtet", Sebastian Nathan der netop er debuteret med digtsamlingen "Honey Moon" om hverdagsforelskelser og årstidsskift, Anna Rieder der er debuteret med digtsamlingen "Hindebæger" om blandt andet at være indlagt på en psykiatrisk afdeling og sidst men ikke mindst digteren Deniz Kiy, der debuterede med "Blå øje" om at vokse op med traumatiserede forældre.

På Herlev Bibliotek kan du tirsdag d. 16. november kl. 19-21 opleve Glenn Bech, der debuterede i vinter med den autofiktive roman om at vokse op med en manipuelerende stedfar, om at være barn i 90erne og om giftig maskulinitet i "Farskibet" til Akavet familiefødselsdag – kagebord og oplæsning med Glenn Bech.

Følg med på Instagram

Hele november hylder vi debutanterne på Instagram - følg med på hashtagget #novemberdebut

Materialer
Glenn Bech (f. 1991-04-08): Farskibet : roman
  • Bog

Farskibet : roman

"Med dit selvmord slog du børnene vi lige havde været, ihjel". Erindringsroman om forfatterens opvækst i Horsens, hvor mor og to sønner kæmper for at finde fodfæste efter farens selvmord. For læsere, der er åbne over for virkelighedsnære bøger skrevet i en delvis lyrisk og eksperimenterende form
Læs mere
  • Bog

Farskibet : roman

  • Bog

Hulemennesket : roman

Af Peter Løhr (2021)
Roman om maleren Johan Thomas Lundbyes voldsomme tid i Rom og hans alt for tidlige død i Treårskrigen i 1848. For interesserede i kunstnerromaner og psykologiske studier
Læs mere
  • Bog

Hulemennesket : roman

Af Peter Løhr (2021)
  • Bog

Jeg hedder Folkví : roman

Nogle gange kan sorgen føles som om man er for stor til sit eget hylster, nogle gange kan kærligheden tage magten fra én. Den lektie må den unge vikingekvinde Folkvi sande, da hendes højtelskede bror bliver forlovet. For læsere af historiske romaner og gode menneskeskildringer
Læs mere
  • Bog

Jeg hedder Folkví : roman

  • Bog

Hindebæger

Af Anna Rieder (2020)
Digte, der følger et sygdomsforløb set fra et psykiatrisk hospital på Amager, hvor modvægten til de sterile gange, skillevæggene, de andre patienter og de daglige udfordringer udgøres af naturen udenfor og skarpe afkodninger af en verden i opløsning. Til læsere af ny dansk lyrik
Læs mere
  • Bog

Hindebæger

Af Anna Rieder (2020)
  • Bog

Fladland

Af Ditte Holm Bro (2021)
Poetisk og sanselig roman fra det skrøbelige grænseland mellem barn og voksen. Alle, som elsker god litteratur, hvor livet er på spil, vil glæde sig over hovedpersonens skæve betragtninger om at vokse op som teenager i Vestjylland
Læs mere
  • Bog

Fladland

Af Ditte Holm Bro (2021)
  • Bog

Brænd huset ned, giv træet vand

Noveller der, i absurde og underspillede optrin, fremviser vores groteske eksistenser med stor humoristisk sans for livets besynderlige urimeligheder. Til læsere af noveller, der gerne må være en smule ud over det sædvanlige
Læs mere
  • Bog

Brænd huset ned, giv træet vand

Rasmus Daugbjerg: Rygtet : roman
  • Bog

Rygtet : roman

Alternativ roman, der har form af fragmentariske rygter. En fremmed kommer til en landsby og derefter spredes rygter, som flettes ind i byens mærkelige historier og karakterer. For læsere af poetisk prosa
Læs mere
  • Bog

Rygtet : roman

Sebastian Nathan: Honey Moon
  • Bog

Honey Moon

"Smuk som bare fuck". Dybe digte i ligefremt sprog om kærlighedssmerte, honning og måne vil henrykke de fleste læsere af ny poesi
Læs mere
  • Bog

Honey Moon

  • Bog

Blå øje (türkü)

Af Deniz Kiy (2021)
Digte om fremmedhad og traumatiske begivenheder og minder, der går i arv fra generation til generation. Som søn af tyrkiske emigranter, bærer forfatteren familiens oplevelser med sig. For læsere af politiske digte
Læs mere
  • Bog

Blå øje (türkü)

Af Deniz Kiy (2021)
Fine Gråbøl (f. 1992): Ungeenheden : roman
  • Bog

Ungeenheden : roman

Om en gruppe unge i psykiatrien og deres liv og samvær på et bosted. For læsere med interesse for mødet mellem mennesker og psykiatri
Læs mere
  • Bog

Ungeenheden : roman

  • Bog

I det hvileløse

Intens og dragende roman om en depressiv ung pige, der forsøger at komme tilbage til sig selv. I fragmenterede glimt af barndom, stærke venskaber og forelskelser gives et billede af, hvordan forældrenes traumer kan påvirke et liv. Læsere af ny litteratur vil få sig en stærk læseoplevelse i denne kortroman
Læs mere
  • Bog

I det hvileløse

  • Bog

Til min far

Niels' far har kræft og er i terminalfasen. Familien er samlet omkring ham og tager over nogle måneder langsomt afsked med den mand, der forsvinder for øjnene af dem. For læsere af stærk og rørende litteratur om at være pårørende til et døende menneske
Læs mere
  • Bog

Til min far